Infrastruktur

- Millioninvestering fra Vordingborg og Næstved kommuner
- Politisk styregruppe skal sikre fremdrift

Med en investering på 3 mio. kr. og etablering af en ny politisk styregruppe sætter Næstved og Vordingborg kommuner nu turbo på at skabe Sjællands næst store erhvervsmotor, Industrial Hub Zealand.

Industrial Hub Zealand mellem Bårse og Tappernøje bliver én af Danmarks nye statslige industriparker med særlige gunstige vilkår for etablering, og de to kommuner har en vision om at skabe et nyt centrum for grøn, moderne og fremtidssikret industri.

Skal sikre fremdrift, retning og tempo
En politisk styregruppe på seks politikere skal sikre fremdrift, retning og tempo i udviklingen af Industrial Hub Zealand.

Styregruppen bliver det politiske omdrejningspunkt for et projekt, der over de kommende år skal forvandle området til et strategisk erhvervsområde med national betydning.

Placeringen giver et unikt grundlag for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, fordi der indenfor en pendlerafstand på en time er bosat 2,1 millioner indbyggere, og samtidig ligger Industrial Hub Zealand centralt på aksen mellem hovedstaden og den kommende faste Femern Bælt-forbindelse, skriver de to kommuner i en pressemeddelelse.

En historisk mulighed
Kenneth Sørensen, borgmester i Næstved Kommune, slår fast, at der er tale om en historisk mulighed. 

"Industrial Hub Zealand er en historisk mulighed for at styrke erhvervsudviklingen i vores del af landet. Med en fælles politisk styregruppe sikrer vi, at projektet får den nødvendige retning og fremdrift fra start. Det her er et projekt, der kommer til at skabe arbejdspladser og udvikling i mange år frem,” siger Kenneth Sørensen.

Også borgmester Michael Seiding Larsen, Vordingborg Kommune, glæder sig over, at samarbejdet nu bliver sat på skinner. 

"Vi står med et projekt, der kan få stor betydning for både Vordingborg og Næstved – og for hele Sjælland. Det kræver et stærkt samarbejde, og det er præcis det, vi nu formaliserer. Det er et vigtigt skridt for erhvervsudviklingen i vores område. Industrial Hub Zealand bliver et fyrtårn for grøn og moderne industri, og vi glæder os til at vi på sigt kan byde de første virksomheder velkommen til det nye og spændende område,” siger Michael Seiding Larsen.

Fælles organisatorisk setup
For at understøtte arbejdet afsætter hver kommune 1,5 millioner kroner over de kommende 2–3 år.

Midlerne skal finansiere fælles projektledelse samt ekstern rådgivning i opstartsfasen. Derudover vil der også blive etableret dialog med lodsejere, forsyningsselskaber, myndigheder og potentielle investorer.

Projektet organiseres i et fælles administrativt setup med deltagelse fra begge kommuners forvaltninger, Business Vordingborg og Næstved Erhverv. 

Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement, oplyser Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Første del bestået
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig.

Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte som nu med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.

I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.

Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.

Tæt på at være i mål
”IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer. Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret,” siger Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.            

Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision, oplyser Sund & Bælt.

Det svenske Trafikverkets forslag til national plan for togtrafikken imødekommer ikke systemfejlene i Sydsverige og risikerer at bremse Sveriges konkurrencekraft, mener Greater Copenhagen.

I et høringssvar til Trafikverkets planer for transportinfrastruktur 2026-2037 påpeger formanden for Greater Copenhagen, regionsrådsformand Lars Gaardhøj, Region Østdanmark, at med Femern-forbindelsen i snarlig drift er det afgørende, at Sverige handler nu.

Greater Copenhagen hilser ambitionen om at styrke drift, vedligehold og kapacitet velkommen, men planen efterlader i sin nuværende form Sveriges vigtigste transitregion på bagkant, mener organisationen.

”Hvis jernbanekapaciteten ikke udbygges i tide, risikerer vi forværrede flaskehalse, mere vejtrafik, højere udledninger og ringere konkurrencekraft,” mener Lars Gaardhøj.

Påvirker konkurrencekraften
Greater Copenhagens skriver i sit høringssvar:

”Sydsverige er landet primære forbindelse til kontinentet og vores eksportmarkeder. Mangler her påvirker ikke kun den regionale tilgængelighed, men også Sveriges konkurrencekraft, den grønne omstilling og forsyningssikkerheden.

Infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson ønsker ”flere penge til infrastruktur – og mere infrastruktur for pengene”. Men med Trafikverkets forslag får vi hverken det ene eller det andet i Sydsverige,” skriver Greater Copenhgen.

Foreslår handling
Greater Copenhagen forslår derfor den svenske regering - for at sikre systemværdi, konkurrencekraft og international tilgængelighed - skal handle nu på disse tiltag:

Södra Stambanen: Sikr finansiering og byggestrart for to nye spor Lund-Hässleholm og undersøg knudepunktet Hässleholm i forbindelse med næste planrevision.

Västkustbanen: Byg dobbeltspor Maria-Helsingborg og påbegynd planlægning af kapacitetsforbedrende tiltag Kungsbacka-Göteborg.

Øresundsforbindelser: Giv planlægningen for kapacitet, redundans og international tilgængelighed over Øresund en tydelig strategisk og funktionel prioritet i den nationale plan.

Læs også:
Ny svensk rapport: Udbygning af jernbanenettet kan fremskyndes

Flere vigtige jernbanestrækninger i Skåne kan fremskyndes frem mod åbningen af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket (den svenske trafikstyrelse) til den svenske regering.

Ønsket om et højere tempo i udbygningen af det svenske jernbanenet har på det seneste været fremført af både danske og svenske politikere og erhvervsorganisationer, og nu slår Trafikverket fast, at udbygningen af jernbanenettet i Øresundregionen kan fremrykkes med flere år, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

” Den grænseoverskridende trafik i Øresundsregionen har haft en positiv udvikling i mange år, og vi arbejder allerede i dag aktivt med forberedelserne til åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Da trafikken vil stige yderligere over Øresund i de kommende årtier, ser vi et behov for et stærkere dansk-svensk samarbejde om blandt andet trafikprognoser, kapacitetsplanlægning og beredskabsplanlægning. Også arbejdet med trafikstyring og håndtering af forstyrrelser kan videreudvikles fremover,” siger Anna Wildt-Persson, regional direktør for Trafikverkets sydlige region.

Kapacitetsforstærkende tiltag
I udredningen til den svenske regering har Trafikverket også set nærmere på jernbanetiltag med tilknytning til Södra stambanan (banestrækningen fra Malmø til Katrineholm, red.), som er indeholdt i den nationale plan, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

Rapporten konkluderer, at flere af de kapacitetsforstærkende tiltag kan fremrykkes, så de bedre passer med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. For nogle tiltag er der tale om en fremrykning på flere år.

”At tiltagene kan gennemføres tidligere har ikke kun betydning for trafikken over Øresund. Det giver også stor værdi for både fjern- og pendeltogstrafikken. Mere kapacitet hurtigere betyder mindre sårbarhed over for forstyrrelser og mere pålidelig trafik. Det gavner alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en fremrykning kræver hurtig sagsbehandling i processer, som ligger uden for Trafikverkets direkte kontrol. Det gælder for eksempel beslutninger om byggestart og klager over jernbaneplaner,” siger Anna Wildt-Persson.

Vil udbygge godsbanegårde
I Trafikverkets forslag til ny national plan for 2026-2037 indgår også muligheden for at styrke flere godsbanegårde,  bl.a. i Malmø og Trelleborg, og også en undersøgelse af Helsingborgs godsbanegård planlægges.

”Trafikken over Øresund er en af Trafikverkets højest prioriterede opgaver, og vi er trygge ved, at vi gennemfører de rigtige tiltag for at imødegå trafikstigningerne. I vores forslag til ny national plan er der også yderligere kapacitetsforstærkende tiltag langs Södra stambanan, som kan gennemføres, hvis vi får flere midler. Derudover er der andre vigtige tiltag, som vi vurderer kan finansieres med overskuddet fra Øresundsbroen,” siger Anna Wildt-Persson på Trafikverkets hjemmeside.

Læs også
Øget pres på udbygning af det skandinaviske jernbanenet

Den europæiske TEN-T-korridor er i fokus.

I Sverige ønsker politikere og erhvervsliv mere tempo på udbygningen, i Danmark efterlyses en samlet plan, og i Tyskland sættes i år for alvor skub i udvidelsen af strækningen mellem Puttgarden og Lübeck

Frem mod åbningen af Femern Bælt-forbindelsen øges presset for at udbygge den betydningsfulde TEN-T-korridor som et sammenhængende effektivt jernbanenet fra Nordskandinavien til Sicilien.

Ikke mindst det svenske jernbanenet anses i dag som en hindring for at få det fulde udbytte af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Senest har regionsrådsformanden i Region Skåne, Carl Johan Sonesson, der er nyvalgt formand for den dansk-svenske samarbejdsorganisation mellem regioner og kommuner i Sydsverige og Østdanmark, Greater Copenhagen, sat spot på problemet.

”Vi skal lægge pres på den svenske regering for at få vigtige investeringer i jernbaneinfrastruktur med i den nationale plan, der vedtages til foråret. Det gælder især strækningerne Lund-Hässleholm og Helsingborg-Maria. Det handler i høj grad om at ruste regionen, så vi kan udnytte det fulde potentiale, som Femern Bælt-forbindelsen vil skabe,” siger Carl Johan Sonesson.

Risikerer at miste konkurrenceevne
Tidligere har den ordførende i Region Jönköpings Län, Rachel De Basso, og direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development peget på det svenske jernbanenet som en betydende flaskehals på den europæiske TEN-T-korridor fra Nordskandinavien til Sicilien.

Det skete bl.a. i forbindelse med den europæiske jernbanekonference ”A New Reailway for af New Europe” i Bruxelles.

”Uden et sammenhængende nationalt net inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både internationale konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Bakker op om svensk erhvervsliv
”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Det er risiko for, at Sverige – som netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han peger på, at flere store svenske logistikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals.

”Jeg vil derfor opfordre til, at vi fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker om en udbygning af jernbanenettet,” siger Stig Rømer Winther.

Efterlyser samlet dansk plan
Også i Dansk Industri er der fokus på jernbanen og de muligheder, der opstår i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen.

Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport og næstformand i Femern Belt Development skriver i et indlæg på Dansk Industri´s hjemmeside, at der er brug for en samlet plan for jernbanens fremtid, og den kollektive trafik – herunder jernbanen – er afgørende for mange menneskers hverdag og for virksomhedernes muligheder.

”Også på godsområdet har jernbanen en væsentlig rolle at spille særligt fremadrettet mellem Skandinavien og kontinentet, når den nye Femern-forbindelse åbner for helt nye muligheder – og tilsvarende som en del af den fremtidige militære mobilitet. På det militære område spiller jernbanen allerede en strategisk rolle hos vores allierede i både Skandinavien og mod syd og sydøst,” fastslår Hakon Iversen i sit indlæg, der også har været bragt af Altinget.

Fart på udbygning af tysk jernbanestrækning
I Tyskland bliver den 88 kilometer lange jernbanestrækning gennem Østholsten fra den kommende Femern Bælt-tunnel til Lübeck udbygget til dobbeltspor.

Arbejdet blev indledt i 2025 og tager for alvor fart i 2026.

Anlægsarbejdet er opdelt i otte delstrækninger, hvor der foruden selve jernbanelinjen skal bygges nye broer til den skærende vejtrafik samt på en del af den 88 kilometer lange strækning også opføres støjhæmmende vægge.

Projekteringen af ét af de største delelementer på strækningen mellem Puttgarden og Lübeck, den kombinerede vej- og jernbanetunnel under Femernsund, indledes også i år.

Yderligere information
Læs Hakon Iverstens indlæg på DI Transports hjemmeside

Danske Rambøll Group er ét af fire rådgivende ingeniørfirmaer, der skal være med til at planlægge vej- og jernbanetunnelen under Femernsund mellem Femern og det tyske fastland i forlængelse af Femern-forbindelsen.

Byggeriet af den 2,2 kilometer lange tunnel er planlagt til at gå i gang i sommeren 2026, og Deutsche Bahn´s datterselskab, DB InfraGO AG, har nu offentliggjort navnene på de 16 virksomheder, der skal stå for planlægning og udførelse af tunnel-projektet.

”Vi er glade for at have fundet ekstremt stærke partnere til det komplekse byggeri i Østersøen,” siger direktør Ute Plambeck, Team DB i Bremen, Hamburg, Niedersachsen og Schleswig-Holstein til Lübecker Nachrichten.

Danske, tyske og hollandske rådgivere
Foruden Rambøll Group, der også var med i Øresundstunnel-projektet, består planlægningsgrupppen omkring den tyske Femern-tunnel af hollandske TEC Tunnel Engineering Consultants, bl.a. kendt fra Hongkong-Zhuhai-Macau broen, og de tyske selskaber tyske Böger und Jäckle Gesellschaft Beratender Ingenieure mbH & Co. KG samt Arup Deutschland GmbH, der også arbejder på Femern-byggeriet mellem Lolland og Femern.

Fire udførende virksomheder
Anlægsarbejdet på Fehmarnsund tunnelen skal udføres af fire virksomheder.
Blandt dem er Strabag AG, bl.a. kendt for fornyelse af mange motorvejsstrækninger og renoveringen af jernbanestrækningen mellem Hamborg og Berlin.
Også Johann Bunte Bauunternehmung SE & Co. KG deltager i projektet.
Virksomheden har stor erfaring med tunnelbyggeri og var bl.a. med til at opføre den 768 meter lange jernbanetunnel Denkendorf som led i Stuttgart 21.

Herudover kan nævnes Wayss & Freytag, Depenbrock Bau GmbH, Kemna Bau Andreae GmbH & Co. KG, Yunex GmbH, Heinrich Hirdes GmbH, Boskalis Nederland BV, Ed. Züblin AG, Implenia Civil Engineering GmbH og Porr Spezialtiefbau GmbH.

De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’ bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.

Med broudvidelsen, der er et væsentligt led på Ringsted-Femern Banen som en del af Femern-forbindelsen, er taget endnu et væsentligt skridt frem mod fremtidens klimavenlige togforbindelse mellem Danmark og det øvrige Europa.

Og selvom bro-udvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, så understreger Banedanmark, at det er væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder:

”Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads. Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelse nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang,” siger projektchef i Banedanmark, Mette Koch Sonnenborg. 

Usædvanlig og spændende opgave
Det er ikke hver dag, at man i Banedanmark bygger jernbanebroer over vand. Det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen: 

”Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle f.eks. præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet. Derfor har vi bl.a. været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen,” uddyber Mette Koch Sonnenborg. 

Det mangler Banedanmark stadig
Selvom brokonstruktionen nu står klar, så er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner. 

Mette Koch Sonnenborg siger om det videre arbejde:

Der mangler noget støbearbejde af broen, som vi forventer er færdigt i februar 2026. 

I 2026 begynder arbejdet med at anlægge selve sporet på den nye bro, ligesom at sporet på den gamle del af broen skal fornys. 

Der skal lægges nye sporskifter på Lollandssiden. 

Vi implementerer et styresystem til broklappen, som skal bygges sammen med styresystemet på den eksisterende bro. 

Herefter begynder Banedanmark at arbejde med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa. 

Femern Bælt-forbindelsen er ikke kun en dansk-tysk forbindelse.

Tunnelen er en nøglebrik i den europæiske transportkorridor fra Nordskandinavien til Sicilien, og derfor er den et prioriteret projekt i TEN-T-forordningen (Trans-European Transport Network), der er EU´s plan for et sammenhængende effektivt og bæredygtigt europæiske transportnetværk.

”Jernbanenettet, som er en væsentlig del af Femern-forbindelsen, er et afgørende element i bestræbelserne på at flytte mest mulig godstransport fra landevej til skinner og dermed forløse det grønne potentiale i forbindelsen. Men det forudsætter, at det europæiske jernbanenet udbygges betydeligt,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development efter deltagelse i ét af panelerne på den europæiske konference ”A New Railway for a New Europe” i Bruxelles.

Sverige er udfordret
På konferencen stod det klar, at jernbanen har store muligheder, men også store udfordringer, og at ikke mindst Sverige er presset.

”Både Danmark og Tyskland er i gang med omfattende udbygning af jernbanenettet, men vi mangler at få Sverige op i fart. Der er risiko for, at Sverige – som jo netop i sin tid pressede voldsomt på for at få Femern-forbindelsen – nu i stedet ender som en stopklods,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han bakkes op af den ordførende i Region Jönköping Län, Rachel De Basso (S), der understreger, at begrundelsen for nye svenske hovedlinjer på jernbanenettet ikke alene handler om hastighed, men også om kapacitet, robusthed og beredskab.

”Uden et sammenhængende nationalt net, inklusiv nøglestrækninger som Stockholm-Linköping, Göteborg-Borås, Jönköping-Borås, firespors-udbygningen i Skåne, Vätter-linken samt Oslo-Göteborg og Oslo-Stockholm, så risikerer Sverige at miste både international konkurrenceevne og den nationale tillid til jernbanesystemet,” siger Rachel De Basso.

Jernbanenettet er en flaskehals
”Flere store svenske logikstikvirksomheder giver udtryk for, at Femern Bælt-forbindelsen åbner helt nye muligheder for øget samhandel mellem Kontinental-Europa og Skandinavien, men at det svenske jernbanenet af i dag er en flaskehals. I princippet et det jo et rent svensk anliggende, men i og med vi taler om en sammenhængende og grænseoverskridende europæisk infrastruktur er det vigtigt, at vi fra både dansk og tysk side er opmærksomme på, at der er den nødvendige jernbanestruktur og tilstrækkelig med terminaler og tilslutningsveje i både Sverige, Danmark og Tyskland,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Han opfordrer derfor til, at man fra både dansk og tysk side bakker op om det svenske erhvervslivs ønsker til en udbygning af jernbanenettet.

Militæret som driver
Det er ikke kun varetransport og mulighederne for en øget europæisk im- og eksport, der er begrundelsen for ønsket om et udbygget europæisk jernbanenet.

”Den nye og aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Verden og ikke mindst i Europa opfatter jeg som en driver for udbygning af jernbanenettet. Det er nødvendigt at øge militærets mobilitet, og her spiller jernbanen en vigtig rolle som transportmiddel for både materiel og mandskab,” siger Stig Rømer Winther.

I EU-programmet Connecting Europe Facility (CEF), der har som mål at udvikle og modernisere de transeuropæiske net inden for transport, energi og den digitale sektor, er afsat 51 mia. euro til målrettede transportprioriteter, heraf 17 mia. kr. øremærket til militær mobilitet med særlig vægt på grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

”Derfor handler det om at komme i gang med udbygningen af jernbanenettet nu,” siger Stig Rømer Winther.

Fakta om TEN-T-forordningen
EU’s TEN-T-forordning (Trans-European Transport Network) danner grundlaget for udviklingen af et sammenhængende europæisk transportnetværk. Formålet er at sikre effektive og bæredygtige forbindelser mellem medlemslandene – på jernbane, vej, til søs og i luften.

Forordningen udpeger de vigtigste transportkorridorer i EU og fastsætter mål for, hvornår de skal være fuldt udbyggede: det centrale netværk i 2030 og den udvidede del i 2040. Samtidig stilles der krav om grøn transport, høj hastighed, bedre sammenhæng mellem transportformer og fælles standarder på tværs af landegrænser.

Femern Bælt-forbindelsen er en nøglebrik i den skandinavisk-middelhavske TEN-T-korridor, som forbinder Skandinavien med Centraleuropa. Projektet er derfor en del af EU’s prioriterede infrastruktur og modtager økonomisk støtte fra EU’s CEF-program (Connecting Europe Facility).

Regeringen har netop offentliggjort, at 11 industriparker rundt om i Danmark udpeges som en del af regeringens Rød løber-ordning for produktionsvirksomheder. Blandt de udpegede områder er Femern Port & Industrial Park i Rødbyhavn samt Industrial Hub Zealand mellem Tappernøje og Bårse i Næstved-Vordingborg-området – to placeringer, der fremover bliver centrale for udviklingen af ny produktion i Østdanmark.

Ordningen skal gøre det lettere for produktionsvirksomheder at etablere sig i Danmark ved at samle store, sammenhængende arealer med moderne infrastruktur, adgang til grøn energi og hurtigere myndighedsbehandling.

“Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Men bøvl og bureaukrati er en klods om benet for vores produktionsvirksomheder. Med aftalen om 11 industriparker viser vi, at vi mener det seriøst, når vi siger, at aktiv industripolitik er vejen frem. Kommunernes store interesse viser, at de er med på vognen. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, om at arbejde videre med deres planer. For en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer.” udtaler erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

En blåstempling af Østdanmarks potentiale

Formanden for Femern Belt Development, borgmester Holger Schou Rasmussen, kalder udpegningen en stor sejr for de lokale og regionale kræfter, der i årevis har arbejdet for at skabe vækst og udbytte af Femern-projektet:

“At både planerne for erhvervsparken på Lolland og på Sydsjælland kommer med i Rød løber-ordningen understreger den betydning, staten tillægger mulighederne i den kommende faste Femern Bælt-forbindelse og udsigten til at skabe øget vækst og udvikling i Østdanmark. Begge erhvervsområder har med deres placering tæt op ad København-Hamborg-aksen potentialet til at skabe tusindvis af lokale arbejdspladser. Med regeringens beslutning ligger vejen nu åben for både danske og internationale investeringer til gavn for udviklingen på Sydsjælland og Lolland-Falster,” siger Holger Schou Rasmussen.

Østdanmark rykker frem på det internationale industrikort

Ifølge Stig Rømer Winther, direktør for Femern Belt Development, falder regeringens beslutning på et særdeles gunstigt tidspunkt:

“Beslutningen passer godt i tråd med den store og stigende aktuelle interesse, vi ser fra internationale investorer og udviklere. Det kom senest til udtryk på den internationale investor- og udviklermesse Expo Real i München, hvor jeg aldrig tidligere har oplevet så stor opmærksomhed omkring mulighederne i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Begge erhvervsparker udmærker sig ved den tætte placering i forhold til det europæiske motorvejs- og jernbanenet, og for Femern Port & Industrial Parks vedkommende desuden en beliggenhed direkte til en stor havn med en god vanddybde. Der findes ikke mange – om overhovedet nogen – steder i Europa med tilsvarende muligheder.”

Udpegningen af Femern Port & Industrial Park betyder, at Danmark får en ny storskala industripark på 780 Hektar med direkte adgang til dybvandshavn og etablerede produktionsfaciliteter fra tunnelelementfabrikken. Området er særligt velegnet til grøn og tung produktion, herunder til offshore-industrien, beton- og stålelementer, genbrug samt forsvarsrelateret produktion. Kombinationen af adgang til E47, adgang til grøn energi og kort afstand til Nordtyskland giver området en helt unik position i Nordeuropa.

Samtidig er der udpeget Industrial Hub Zealand – et erhvervsområde på 207 hektar mellem Tappernøje og Bårse – som en national industripark udviklet i samarbejde mellem Næstved og Vordingborg Kommuner. Her ser man store muligheder for at tiltrække bæredygtige produktionsvirksomheder og skabe arbejdspladser i hele regionen.

Tilsammen udgør de to områder en stærk østlig erhvervskorridor, hvor moderne infrastruktur, grøn energi og internationale investeringsmuligheder mødes.

Strategisk satsning på produktionsdanmark

Med udpegningen af 11 industriparker fordelt over hele landet skaber regeringen en ny ramme for tiltrækning af investeringer, industriel vækst og skabelse af lokale arbejdspladser. Udpegningen betyder, at de deltagende kommuner og udviklingsselskaber får adgang til en særlig “rød løber”-ordning med hurtigere myndighedsbehandling, prioriteret infrastruktur og tæt koordination mellem stat og kommune.

For Femern Port & Industrial Park og Industrial Hub Zealand markerer beslutningen et vigtigt skridt i at tiltrække investeringer fra både danske og internationale aktører – og samtidig styrke Danmarks position som et grønt og produktionsstærkt land i Europa.

Faktaboks: Rød løber-ordningen

• Aftale indgået november 2024 som led i regeringens erhvervsstrategi.

• Formålet er at styrke produktionsvirksomheders etablering i Danmark.

• Udpegningen omfatter 11 industriparker fordelt over hele landet.

• Ordningen indebærer hurtigere myndighedsbehandling, prioriteret planlægning og forbedret infrastruktur.

• Forvaltningen af ordningen sker i samarbejde mellem Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen og de deltagende kommuner.

• Læs hele Erhvervsministeriets pressemeddelelse om udpegningen her Danmark får 11 nye industriparker | Erhvervsministeriet

Etableringen af Den Sjællandske Tværforbindelse - en motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg - er et højt prioriteret fælles ønske fra Region Sjælland og de sjællandske kommuner.

Forbindelsen indgår i de fælles prioriteringer i det sjællandske trafikindspil fra 2024 ”Sjælland baner vejen frem”.

Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse, oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Tværforbindelsen er en god forretning for samfundet
Den nye analyse viser, at Tværforbindelsen har en positiv samfundsøkonomisk værdi på 1,4 milliarder kroner. Det svarer til en forrentning på 3,6 procent, som skal sammenholdes med ”kravet” på cirka 3,2 procent for, at investeringer er samfundsøkonomisk rentable.

”Vi, region og kommuner, har sammen arbejdet for denne forbindelse i mange år. Vi har været overbevist om dens værdi for vores borgere, virksomheder og for hele samfundet. Det får vi nu bekræftet,” siger regionsrådsformand i Region Sjælland, Trine Birk Andersen.

Tværforbindelsen er til glæde for borgerne og virksomhederne
Analysen beskriver, hvordan Tværforbindelsen i praksis kommer borgerne til gode med bedre tilgængelighed til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter med videre.

”Jeg vil nok helt naturligt pege på fordelene ved, at borgerne får hurtigere adgang til flere jobs og tilsvarende et større arbejdskraftopland for vores virksomheder,” fremhæver Kalundborgs borgmester, Martin Damm.

Borgmester Knud Vincents fra Slagelse Kommune peger på den bedre tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne:

”De unge vil få bedre muligheder for at nå til deres ønskede uddannelsesinstitution. Der kan være rigtig langt for nogle ikke mindst i forhold til at nå specialiserede uddannelser, som måske kun udbydes i en af vores kommuner.”

Videre med etableringen af den Sjællandske Tværforbindelse
Næstvedmotorvejen mellem Rønnede/Sydmotorvejen og Næstved forberedes med en miljøkonsekvensvurdering, som er ved at blive afsluttet. Næstvedmotorvejen er første del af den samlede Sjællandske Tværforbindelse.

I Infrastrukturplan 2035 er der afsat midler til at etablere Næstvedmotorvejen og til en forundersøgelse af den Sjællandske Tværforbindelse.

Det vil være oplagt at fremskynde forundersøgelsen af Tværforbindelsen, så den kan etableres samtidig med Næstvedmotorvejen eller i forlængelse af denne.

Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, er meget opmærksom på dette forhold:

”Nu skal vi have Næstvedmotorvejen helt på plads med miljøkonsekvensvurderingen og derefter en anlægslov. Og det er da helt oplagt at gå videre med en etablering af den resterende del af den Sjællandske Tværforbindelse.”

Fakta
Den Sjællandske Tværforbindelse er en motorvejsforbindelse på ca. 69,5 kilometer til en anlægsudgift på ca. 11,3 mia. kr. inkl. reserver.

Infrastrukturplan 2035. Statslig aftale fra 2021 omkring realiseringen af en række infrastrukturprojekter.

Sjælland baner vejen frem. Region Sjælland og kommunernes fælles trafikindspil fra 2024

Samfundsøkonomisk analyse og kortlægning af gevinster for borgerne. Analyserne er udført af konsulenthuset Impact Economics oktober 2025.  Den samfundsøkonomiske analyse er betalt af Region Sjælland og den supplerende kortlægning af gevinster for borgerne er betalt af Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner.

Analyserne forelægges politisk udvalg i Region Sjælland den 21. oktober 2025 og i KKR Sjælland 22. oktober 2025.

Foreningen til Fremme af Den Sjællandske Tværmotorvej og Region Sjælland afholder lanceringsevent på Christiansborg den 21. oktober kl. 10.00–12.00 for borgmestre, medlemmer af Folketingets Transportudvalg samt øvrige folketingsmedlemmer med interesse for tværforbindelsen.