Den nye broklap på Kong Frederik IX´bro over Guldborgsund er nu på plads. Foto: Banedanmark

broudvidelse-femern-belt-development

De store og bærende broelementer til udvidelsen af Kong Frederik IX’ bro mellem Lolland og Falster er nu på plads.

Med broudvidelsen, der er et væsentligt led på Ringsted-Femern Banen som en del af Femern-forbindelsen, er taget endnu et væsentligt skridt frem mod fremtidens klimavenlige togforbindelse mellem Danmark og det øvrige Europa.

Og selvom bro-udvidelsen endnu ikke er helt klar til tog, så understreger Banedanmark, at det er væsentlige milepæle, der er nået de seneste måneder:

”Nu er broens nye grundlæggende konstruktion på plads. Med en broklap på 100 tons og 11 broelementer på hver 500 tons, så tager broens udvidelse nu virkelig form, og vi har sammen med vores entreprenør haft det helt store maskineri i gang,” siger projektchef i Banedanmark, Mette Koch Sonnenborg. 

Usædvanlig og spændende opgave
Det er ikke hver dag, at man i Banedanmark bygger jernbanebroer over vand. Det har derfor været en usædvanlig og spændende opgave for projektchefen: 

”Guldborg Sund er meget lavvandet. Det har gjort det vanskeligt at sejle f.eks. præfabrikerede elementer og materialer til arbejdspladsen, for det lave vand begrænser størrelsen på de skibe, som vi kan bruge til broarbejdet. Derfor har vi bl.a. været nødt til at støbe bropillerne direkte i vandet og broelementerne på selve byggepladsen,” uddyber Mette Koch Sonnenborg. 

Det mangler Banedanmark stadig
Selvom brokonstruktionen nu står klar, så er der stadig en del arbejde, inden den nye del af broen kan tages i brug, når den dobbeltsporede jernbane over Lolland åbner. 

Mette Koch Sonnenborg siger om det videre arbejde:

Der mangler noget støbearbejde af broen, som vi forventer er færdigt i februar 2026. 

I 2026 begynder arbejdet med at anlægge selve sporet på den nye bro, ligesom at sporet på den gamle del af broen skal fornys. 

Der skal lægges nye sporskifter på Lollandssiden. 

Vi implementerer et styresystem til broklappen, som skal bygges sammen med styresystemet på den eksisterende bro. 

Herefter begynder Banedanmark at arbejde med at elektrificere og derefter digitalisere begge broer, så der i fremtiden også kan køre klimavenlige tog mellem Lolland og Falster og mellem Danmark og Europa.