Tysk projektudvikler har store forventninger til HUB 48 Maribo. Illustration: Peper & Söhne

Det tyske projektudviklingsselskab Peper & Söhne Corporate Group med hovedsæde i Bremen har via sit danske selskab Peper & Soehne Aps, København erhvervet et 50.000 kvadratmer stort areal i Maribo Erhvervspark, oplyser selskabet.

Den tyske projektudvikler vil skabe ”HUB 48 Maribo”, hvor de første virksomheder ventes at rykke ind allerede i år.

Det er Femern-projektet, der har skabt den tyske interesse for sin første etablering i Danmark.  

Venter massivt økonomisk opsving på Lolland-Falster
”Vi er glade for også at være aktive i Danmark i fremtiden og for at kunne tilbyde lokale virksomheder let tilgængelige, moderne og fleksibelt indrette lejemål. Vores interesse for denne placering er langsigtet, da vi er overbevist om, at hele Lolland-Falster regionen vil opleve et massivt økonomisk opsving i de kommende år,” siger Managing Partner i Peper & Söhne Corporate Group, Christoph Peper.

Fase 1 for håndværkervirksomheder
"HUB 48 Maribo" udvikles i to etaper.

I første fase bygges der håndværkerenheder med et samlet lejeareal på cirka 3.800 kvadratmeter og flere erhvervsenheder med et samlet lejeareal på cirka 4.900 kvadratmeter.

"Disse udlejningsenheder henvender sig primært til lokale virksomheder fra Maribo-regionen og til erhverv involveret i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen," oplyser Marco Dibbern, administrerende direktør i Peper & Soehne ApS.

Byggeriet af bygningerne i første fase indledes i år.

Det er det danske byggefirma DS Gruppen fra Hobro, der skal stå for byggefasen.

Fase 2 for store virksomheder
Startsignalet for anden byggefase bliver givet i 2024.

Derefter kommer flere lette industriområder med et samlet lejeareal på 6.700 m2 og en logistikhal med et samlet lejeareal på knap 8.000 m2.

"I anden fase skabes områder, der henvender sig til virksomheder, der har behov for større produktionsarealer eller logistikområder," oplyser Marco Dibbern.

Viser Lollands potentiale
Udviklingen af ​​HUB 48 Maribo hilses med glæde af borgmester Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune.

”Det siger virkelig noget om Lollands potentiale, når en kendt tysk virksomhed som Peper & Söhne investerer så meget i vores region. Vi har i flere år arbejdet på at gøre det nemmere for virksomheder at lokalisere sig i kommunen, ikke mindst med henblik på den fremtidige Femern Bælt-forbindelse, og det er rart at se de resultater, det nu giver,” siger Holger Schou Rasmussen.

Yderligere information

HUB 48 Maribo´s hjemmeside