Femern-forbindelsen

Den nordtyske trafikhavn vil være en aktiv medspiller i den nye nordeuropæiske logistikakse.
Havnen investerer som et led i Slesvig-Holstens ambition om at blive Tysklands første klimaneutrale industridelstat.

Den kommende Femern Bælt-forbindelse bliver ofte omtalt som en konkurrent til færgeruterne over Østersøen.

Men Lübeck ser også nye muligheder for byens internationale trafikhavn i Travemünde.

Lübeck Havn, der er en af Europas største RoRo-havne, forbereder sig på en fremtid med øget trafik og nye logistikmønstre.

Ifølge havnens administrerende direktør, Sebastian Jürgens, vil Femern Bælt-tunnelen få betydning for især jernbanetransporten, men ikke nødvendigvis kun på bekostning af havnen.

”Der vil være både fordele og ulemper. Da vi udvikler os til et logistisk knudepunkt, ser vi også muligheder,” siger Sebastian Jürgens til det tyske nyhedsbureau dpa.

Satser på vækst trods forandringer
Lübeck Havn håndterede i 2025 omkring 23,2 millioner ton gods og mere end 1,1 millioner laste- og transportenheder. Omkring 91 procent af søgodset består af RoRo-trafik, hvor lastbiler og trailere køres direkte om bord på færger.

Havnen har de senere år investeret betydeligt i jernbanefaciliteter med længere spor og nye kraner. Målet er at fordoble den kombinerede bane-skib-trafik.

I dag afgår der blandt andet 15 ugentlige godstog fra Travemünde til Verona og 11 til Milano. Samtidig håndterer havnen omkring 130.000 enheder i intermodal trafik – en form for godstransport, hvor varer flyttes ved hjælp af to eller flere forskellige transportformer, f.eks. lastbil, tog og skib under én samlet kontrakt. Det essentielle er, at godset forbliver i den samme lukkede container eller trailer under hele turen, hvilket gør omladningen hurtigere, mere sikker og medfører lavere omkostninger.

Femern-forbindelsen kan styrke jernbanen
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, vil rejsetiden mellem Skandinavien og Centraleuropa blive kortere. Det forventes især at styrke jernbanetransporten gennem korridoren mellem Danmark, Tyskland og resten af Europa.

Netop derfor følger Lübeck udviklingen tæt.

Lübeck Havns administrerende direktør, Sebastian Jürgens, vurderer, at tunnelen vil ændre transportstrømmene i regionen, men at en moderne logistikhavn som Lübeck kan drage fordel af de nye forbindelser og den øgede tilgængelighed.

Selv om Femern Bælt-forbindelsen vil skabe en ny direkte landforbindelse, forventer Lübeck ikke, at alle transporter flytter væk fra færgerne.

Mange lastbilchauffører benytter i dag overfarten til Finland, Sverige og Baltikum som lovpligtig hviletid. Det gælder også transporter via færgerne mellem Travemünde og Skandinavien.

Ifølge havnen vil denne funktion fortsat gøre færgeruterne attraktive for dele af godstrafikken.

Positionerer sig som logistisk knudepunkt
Parallelt med Femern Bælt-projektet investerer Lübeck Havn i nye terminalanlæg, grøn energi, elektrificering af udstyr og større skibe.

Det sker bl.a. som et led i Slesvig-Holstens ambition om at blive Tysklands første klimaneutrale industridelstat.

Havnen forventer både flere passagerer og mere gods i de kommende år og ser sig selv som en central del af den transportkorridor, der vokser frem omkring Femern Bælt-forbindelsen.

Mens tunnelen vil ændre de traditionelle transportmønstre i regionen, er budskabet fra Lübeck klart: Havnen vil ikke stå på sidelinjen, men være en aktiv medspiller i den nye nordeuropæiske logistikakse.

Læs også:
Slesvig-Holsten vil være europæisk modelregion 

Onsdag 6. maj blev det første af 89 betonelementer til Femern Bælt-tunnelen efter en flere dage lang operation lagt i den gravede rende på havbunden ud for Rødbyhavn. 

Den historiske begivenhed begyndte mandag den 4. maj om aftenen, hvor fem slæbebåde og et særligt nedsænkningsfartøj transporterede tunnelelementet fra fabrikken ved Rødbyhavn til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.

Tirsdag den 5. maj klokken 12.00 begyndte selve nedsænkningen, og godt 14 timer senere var det første tunnelelement placeret præcist i tunnelrenden foran tunnelportalen ved Rødbyhavn, oplyser Sund & Bælt.
Herefter gik arbejdet i gang med at koble elementet til portalen ved hjælp af en hydraulisk arm. Elementets position blev endelig bekræftet ved en præcis lasermåling gennem tunnelen. Torsdag formiddag var det første tunnelelement dermed officielt på plads på havbunden.

En afgørende eksamen
Det næste skridt for entreprenørerne er at afkoble nedsænkningsfartøjet IVY og fastlåse elementet på havbunden ved at tilføre grus og skærver på siderne for at sikre, at elementet ikke kan bevæge sig i tunnelrenden.

”Vi er både glade og lettede. Vores teknologi, vores udstyr og vores entreprenører har bestået en afgørende eksamen og gjort noget, som ingen har gjort før. Det er en meget stor dag for projektet, for Danmark og Tyskland og Europa,” sagde Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt efter den vellykkede operation.

I de kommende år vil elementerne blive nedsænket ét efter ét og koblet sammen i en udgravet rende i havbunden op til 40 meter under havoverfladen. Med sine 18 kilometer bliver Femern Bælt-tunnelen uden sammenligning den længste sænketunnel i verden.

Vigtig for Europa
Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig del af fremtidens europæiske transportnetværk, der skal styrke samhandlen, mobiliteten og sikkerheden i Europa. Femern Bælt-tunnelen er udnævnt til et prioritetsprojekt af EU-kommissionen, der har tildelt projektet over 10 mia. kroner i anlægsstøtte.

”Nedsænkningen af det første tunnelelement er en historisk bedrift. Verden følger med, og I viser europæisk ingeniørkunst og byggeri fra dets allerbedste side. Tunnelen vil binde regioner tættere sammen og skabe ny dynamik mellem Malmø, København, Hamburg og videre ud i Europa. EU-Kommissionen vil fortsat støtte dette projektet hele vejen,” udtaler EUs transportkommissær, Apostolos Tzitzikostas.
 

Mandag 4. maj blev dagen, hvor det første af 89 betonelementer, som kommer til at udgøre den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland, blev sejlet ud til nedsænkningspunktet ud for kysten ved Rødbyhavn på Lolland.

Det 217 meter lange og 73.500 tons tunge betonelement forlod tunnelfabrikkens arbejdshavn klokken 21:00 og indledte den godt to kilometer lange rejse til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.

Tunnelelementet indeholder de fire rør, der i fremtiden skal huse motorvejen og jernbanen og et servicerør til tekniske installationer.

En kompleks manøvre

Tunnel-elementet blev transporteret ved hjælp af fem slæbebåde og et specialfartøj bygget til at nedsænke elementet på havbunden.

Elementet er forsejlet i begge ender og fyldt med luft, men da vejbanerørene er tungere end jernbanerørene, er elementet ikke naturligt balanceret. Derfor er det yderste jernbanerør udstyret med midlertidige vandkamre, der sikrer, at elementet ligger helt vandret under nedsænkningen.

”Det er en meget kompleks manøvre, som aldrig er gjort før i denne skala. Elementerne på Femern Bælt-tunnelen er både bredere, tungere og længere end dem, der blev brugt til at bygge Øresundsforbindelsen, og vi kommer til at arbejde på væsentligt dybere vand,” forklarer Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.

Meget lille margin for fejl
Tunnelelementet kommer til at ligge i en 18 kilometer lang rende i havbunden mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Før nedsænkningen er der lagt et underlag af skærver i tunnelrenden, der sikrer, at elementet ligger i den rigtige position.

”Det er en stor opgave med meget lille margin for fejl. Vi skal nedsænke et element, der er lige så langt som to fodboldbaner inden for ganske få millimeter. Det stiller store krav til udstyret og vores entreprenør, og derfor har de forberedt sig på opgaven i lang tid,” siger Lasse Vester.

Transporten af elementet og selve nedsænkning ventes at vare flere dage. Når elementet er koblet til tunnelportalen, er næste skridt at lægge grus og skærver langs siderne af elementet for at holde det på plads i tunnelrenden.

Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødbyhavn.

Femern-forbindelsen er mere end et stort anlægsprojekt. Den kan også blive løftestang for lokal erhvervsudvikling. 

Det var hovedbudskabet, da Sofia Alves, direktør i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik, DG REGIO, sidste uge deltog i afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødbyhavn. 

Her fremhævede hun Femern som et eksempel på, hvordan store investeringer i infrastruktur kan skabe udvikling i de virksomheder og lokalsamfund, der ligger omkring projektet. 

Erhvervsfyrtårn Femern arbejder med bæredygtig megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Bag fyrtårnet står blandt andre Erhvervshus Sjælland sammen med en række uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer og erhvervspartnere. Gennem projektet har virksomheder fået adgang til ny viden, nye samarbejder og udviklingsforløb. 

Åbner for vækst
Flere end 130 virksomheder har gennem indsatsen indgået nye samarbejder, udviklet innovative løsninger og styrket deres forretning. 

”Den reelle udfordring er ikke blot at skabe nye virksomheder, men at sætte de eksisterende i stand til at skalere og trives. Med stærk opbakning fra EU-finansiering viser Femern, hvordan målrettede investeringer kan åbne for vækst med et særligt fokus på at styrke lokale virksomheder i regioner, hvor et naturligt økosystem endnu ikke findes,” siger Sofia Alves, direktør i DG REGIO. 

For Erhvervshus Sjælland viser erfaringerne fra Fyrtårn Femern, at lokal vækst kræver målrettet samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer og erhvervsfremme. 

”Femern-forbindelsen skaber ikke lokal vækst af sig selv. Den skal omsættes til muligheder for virksomhederne,” siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland. 

STRING-regionen, der strækker sig fra Oslo via København til Hamborg ,klarer sig bedre end andre sammenlignelige regioner i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland, både økonomisk og demografisk. Og med den kommende faste Femern Bælt-forbindelse styrkes udviklingsmulighederne yderligere.

Det fastslår en ny analyse fra Kiel Institute for the World Economy.

De store byer Hamborg, København og Oslo får gavn af udviklingen sammen med landdistrikter i Slesvig-Holsten, det sydlige Danmark og det sydlige Sverige.

”Udviklingen i STRING-regionen drives af væksten i storbyområderne. Mindre tætbefolkede områder får fordel af at være forbundne til disse centre,” siger Dr. Robert Gold, der er medforfatter til analysen.

Storbyerne trækker væksten
Analysen fra Kiel Institute fastslår, at Hamborg, København og Oslo vokser markant over gennemsnittet, når det gælder økonomisk produktion, beskæftigelse og produktivitet, og at denne udvikling spreder sig langt ud over de omkringliggende områder.

Slesvig-Holsten nyder godt af forbindelsen til Hamborg og de hurtigt voksende skandinaviske byer.

I det sydlige Danmark forbedres jobmuligheder og erhvervsaktivitet langs Femern Bælt-korridoren mellem København og den tyske grænse, fastslår analysen.

Afgørende for udviklingen er forbedrede transportforbindelser internt i STRING-regionen og til andre økonomiske centre i Europa.

”Femern Bælt-forbindelsen kan yde et væsentligt bidrag, hvis forbindelserne i hele det nordeuropæiske økonomiske område forbedres,” fastslår analysen.

Samarbejdet skal styrkes
For at opnå det maksimale udbytte af Femern Bælt-forbindelsen anbefaler analysen fra Kiel Institute, at de grænseoverskridende administrative barrierer reduceres, at det institutionelle samarbejde mellem landene styrkes, og at forbindelserne omkring Femern Bælt-forbindelsen forbedres.

Analysens forfattere peger på, at nationale grænser og forskellige regelsæt tydeligt bremser integrationen i STRING-regionen.

”På trods af den positive udvikling er STRING endnu ikke en egentlig megaregion med tæt integrerede arbejdsmarkeder og intensive strømme af viden og varer,” fastslår analysen fra Kiel Institute.

Forfatterne bag Kiel-analysen ser netop STRING-samarbejdet som en velegnet ramme for at reducere de administrative barrierer i Nordeuropa.

De anbefaler derfor at udvide STRING´s mandat som fælles politiske platform, så nordeuropæiske interesser kan varetages mere effektivt over for nationale regeringer og EU.

Yderligere information
Læs analysen fra Kiel Institute her

Fakta om STRING
STRING – Southwestern Baltic Sea Trans Regional Inventing New Geography – er et politisk norsk-svensk-dansk-tysk netværk, der arbejder for sammenhængende infrastruktur, grøn omstilling og økonomisk vækst i korridoren mellem Oslo og Hamborg med fokus på Femern Bælt-forbindelsen.

Flere vigtige jernbanestrækninger i Skåne kan fremskyndes frem mod åbningen af den faste Femern Bælt-forbindelse.

Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket (den svenske trafikstyrelse) til den svenske regering.

Ønsket om et højere tempo i udbygningen af det svenske jernbanenet har på det seneste været fremført af både danske og svenske politikere og erhvervsorganisationer, og nu slår Trafikverket fast, at udbygningen af jernbanenettet i Øresundregionen kan fremrykkes med flere år, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

” Den grænseoverskridende trafik i Øresundsregionen har haft en positiv udvikling i mange år, og vi arbejder allerede i dag aktivt med forberedelserne til åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. Da trafikken vil stige yderligere over Øresund i de kommende årtier, ser vi et behov for et stærkere dansk-svensk samarbejde om blandt andet trafikprognoser, kapacitetsplanlægning og beredskabsplanlægning. Også arbejdet med trafikstyring og håndtering af forstyrrelser kan videreudvikles fremover,” siger Anna Wildt-Persson, regional direktør for Trafikverkets sydlige region.

Kapacitetsforstærkende tiltag
I udredningen til den svenske regering har Trafikverket også set nærmere på jernbanetiltag med tilknytning til Södra stambanan (banestrækningen fra Malmø til Katrineholm, red.), som er indeholdt i den nationale plan, fremgår det af Trafikverkets hjemmeside.

Rapporten konkluderer, at flere af de kapacitetsforstærkende tiltag kan fremrykkes, så de bedre passer med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen. For nogle tiltag er der tale om en fremrykning på flere år.

”At tiltagene kan gennemføres tidligere har ikke kun betydning for trafikken over Øresund. Det giver også stor værdi for både fjern- og pendeltogstrafikken. Mere kapacitet hurtigere betyder mindre sårbarhed over for forstyrrelser og mere pålidelig trafik. Det gavner alle. Samtidig er det vigtigt at understrege, at en fremrykning kræver hurtig sagsbehandling i processer, som ligger uden for Trafikverkets direkte kontrol. Det gælder for eksempel beslutninger om byggestart og klager over jernbaneplaner,” siger Anna Wildt-Persson.

Vil udbygge godsbanegårde
I Trafikverkets forslag til ny national plan for 2026-2037 indgår også muligheden for at styrke flere godsbanegårde,  bl.a. i Malmø og Trelleborg, og også en undersøgelse af Helsingborgs godsbanegård planlægges.

”Trafikken over Øresund er en af Trafikverkets højest prioriterede opgaver, og vi er trygge ved, at vi gennemfører de rigtige tiltag for at imødegå trafikstigningerne. I vores forslag til ny national plan er der også yderligere kapacitetsforstærkende tiltag langs Södra stambanan, som kan gennemføres, hvis vi får flere midler. Derudover er der andre vigtige tiltag, som vi vurderer kan finansieres med overskuddet fra Øresundsbroen,” siger Anna Wildt-Persson på Trafikverkets hjemmeside.

Læs også
Øget pres på udbygning af det skandinaviske jernbanenet

Danske Rambøll Group er ét af fire rådgivende ingeniørfirmaer, der skal være med til at planlægge vej- og jernbanetunnelen under Femernsund mellem Femern og det tyske fastland i forlængelse af Femern-forbindelsen.

Byggeriet af den 2,2 kilometer lange tunnel er planlagt til at gå i gang i sommeren 2026, og Deutsche Bahn´s datterselskab, DB InfraGO AG, har nu offentliggjort navnene på de 16 virksomheder, der skal stå for planlægning og udførelse af tunnel-projektet.

”Vi er glade for at have fundet ekstremt stærke partnere til det komplekse byggeri i Østersøen,” siger direktør Ute Plambeck, Team DB i Bremen, Hamburg, Niedersachsen og Schleswig-Holstein til Lübecker Nachrichten.

Danske, tyske og hollandske rådgivere
Foruden Rambøll Group, der også var med i Øresundstunnel-projektet, består planlægningsgrupppen omkring den tyske Femern-tunnel af hollandske TEC Tunnel Engineering Consultants, bl.a. kendt fra Hongkong-Zhuhai-Macau broen, og de tyske selskaber tyske Böger und Jäckle Gesellschaft Beratender Ingenieure mbH & Co. KG samt Arup Deutschland GmbH, der også arbejder på Femern-byggeriet mellem Lolland og Femern.

Fire udførende virksomheder
Anlægsarbejdet på Fehmarnsund tunnelen skal udføres af fire virksomheder.
Blandt dem er Strabag AG, bl.a. kendt for fornyelse af mange motorvejsstrækninger og renoveringen af jernbanestrækningen mellem Hamborg og Berlin.
Også Johann Bunte Bauunternehmung SE & Co. KG deltager i projektet.
Virksomheden har stor erfaring med tunnelbyggeri og var bl.a. med til at opføre den 768 meter lange jernbanetunnel Denkendorf som led i Stuttgart 21.

Herudover kan nævnes Wayss & Freytag, Depenbrock Bau GmbH, Kemna Bau Andreae GmbH & Co. KG, Yunex GmbH, Heinrich Hirdes GmbH, Boskalis Nederland BV, Ed. Züblin AG, Implenia Civil Engineering GmbH og Porr Spezialtiefbau GmbH.

Det engelske udviklingsselskab Verdion er klar med en investering på 7,5 mia. kr. i et nyt erhvervsområde ved Ringsted – iPort Zealand - der skal styrke dansk logistik, industri og erhverv når Femern Bælt-forbindelsen står færdig.

Verdion vil udvikle iPort Zealand til Danmarks førende intermodale hub på et 250 hektar stort område ved landets vigtigste øst-vest og nord-syd jernbanekorridor og tæt på motorvej E20.

iPort Zealand får en international godsterminal med omlastning af trailere, containere og veksellad mellem vej og jernbane.

Rundt om terminalen vil Verdion bygge op til 57.000 kvadratmeter til logistik, avanceret produktion, let industri og andre typer erhvervsbyggeri, bl.a. højteknologi og pharma og plads til flere tusinde nye arbejdspladser.

Femern-forbindelsens betydning
CEO i Verdion, Michael Huges, understreger Femern-forbindelsens betydning for beslutningen om milliard-investeringen i Danmark:
”iPort Zealand bliver et vigtigt nyt kraftcenter for dansk erhverv på en strategisk placering.
Femern Bælt-tunnelen vil få stor betydning i Norden og Tyskland. Den åbner nye forsyningsruter og skaber muligheder i mange brancher. Danmark skal stå stærkt, så vi kan udnytte den økonomiske vækst – fra jobs og service til told og skatteindtægter.”
”Dette nye erhvervsområde bliver en vækstmotor, der omsætter bedre infrastruktur til konkrete gevinster for både lokalområdet og hele landet. Det giver også bedre adgang til store regionale havne.”
”Med moderne godshåndtering, topmoderne byggeri, brug af jernbanegods og et stærkt fokus på ESG vil projektet skabe store positive effekter i hele Danmark.”
”Tunnelarbejdet skrider frem, og derfor skal der være klar infrastruktur på jorden, før togene begynder at køre. Vi har allerede gjort store fremskridt og har gode dialoger lokalt og nationalt. Med partnerskaber på plads står vi stærkt og er klar til at gå videre med støtte fra Ringsted Kommune,” siger CEO Michael Huges.

Indfrier potentiale
Direktør i Femern Bælt Development, Stig Rømer Winther, glæder sig over, at planerne for iPort Zealand nu er så langt fremme, at de kan offentliggøres.

”Vi har siden begyndelsen af 2025 på møder med ejeren af det pågældende areal og Ringsted Kommune været inddraget i projektet og bistået med rådgivning omkring den videre proces. Der er ingen tvivl om, at Ringsted kan blive et centralt knudepunkt for transport på såvel den øst-vest gående som nord-syd gående akse, og iPort Zealand er derfor et meget væsentligt initiativ i forhold til at udnytte potentialer i den kommende faste Femern Bælt-forbindelse,” siger Stig Rømer Winther.

Betydning for miljøet
iPortZealand skal kunne håndtere mindst 12 fuldlange godstog om dagen – alle ugens dage. Hvert tog erstatter ca. 60 langdistancelastbiler og frigør plads på vejene. Godstog udleder ca. fire gange mindre CO₂ end lastbiler, påpeger Verdion, og hvert tog kan derfor spare ca. 45 tons CO₂ i forhold til vejtransport alene.

Alle bygninger bliver opført med høje bæredygtighedsstandarder. Der fokuseres på energi- og ressourceeffektivitet, og byggeriet bliver certificeret af en internationalt anerkendt ordning.

Verdion arbejder nu sammen med lokale og nationale aktører om de detaljerede planer. iPort Zealand skal stå klar, når den nye tunnel åbner, forventeligt i 2030, oplyser Verdion.

Metropolregion Hamburg melder nu også om stigende efterspørgsel efter industriarealer på grund af forventninger til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

”Vi har for nylig kunnet berette om stigende efterspørgsel på industriarealer i Østholsten – altså området fra Femern og ned mod Lübeck – på grund af mange nyetableringer begrundet i forventninger til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse. Nu viser en ny analyse fra Metropolregion Hamburg, at det samme er tilfældet også syd for Lübeck helt ned til og i et vist omfang også syd for Hamborg,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Udbygning langs motorveje
Hamborg-analysen viser, at der er særlig stor efterspørgsel på industriarealer i kredsene Stormarn, Segeberg, Pinneberg og Harburg, der omkranser Hamborg og ligger henholdsvis nordøst, nord, vest og syd for den tyske metropol.

Analysen omfatter 21 kredse og byer i Hamborg, Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Meklenburg-Vorpommern og viser, at udbuddet af industriområder er svagt stigende og aktuelt udgør 622 hektar.

Det er specielt langs motorvej A 1, der går fra Puttgarden sydover via Lübeck mod Hamborg og motorvej A7, der går fra den dansk-tyske grænseovergang i Frøslev sydpå mod Hamborg, at udbygningen af erhvervsarealerne sker.

Efterspørgslen efter erhvervsgrunde i Østholsten er enorm på grund af den kommende Femern Bælt-forbindelse.

”Vi har allerede måttet sig nej til virksomheder, fordi vi ikke har flere ledige arealer,” siger direktør i Entwicklungsgesellschaft Ostholstein, EGOH (Udviklingsselskabet Østholsten), Jens Meyer til Lübecker Nachrichten.

Derfor udvides tre eksisterende erhvervsområder i Østholsten, og der etableres et helt nyt. De kommende år planlægges investeringer i erhvervsarealer på sammenlagt 57 mio. Euro (430 mio. kr.).

Investerer i fire områder
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein planlægger disse investeringer i samarbejde med områdets kommuner:

Erhvervsområdet Grube, hvor alle grunde i de første to etaper er solgt, udvides med 53.000 kvadratmeter i en samlet investering på 5,8 mio. Euro (44 mio. kr.)

Unternehmenspark Holsteinsches Schweiz, det fælles erhvervsområde for Eutin og Süsel tæt på B67 ved Eutin udvides med etape 2 på 153.000 kvadratmeter. Den samlede investering er på 22,5 mio. Euro (169 mio. kr.). Erhvervsparken rummer i dag omkring 80 virksomheder med 1.500 arbejdspladser.

Erhvervsområdet Grömitz udvides med etape 3 på 109.000 kvadratmeter, en investering på 18 mio. Euro (135 mio. kr.).

I Schashagen-Beusloe planlægges en ny erhvervspark på 14,5 hektar til en samlet investering på 11 mio. Euro (83 mio. kr.).

Vil skaffe flere arealer
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein peger på erhvervsområdet Hansebelt i Gremersdorf ved motorvej A1 som et eksempel på, hvor stor efterspørgslen på erhvervsjord er, specielt i den nordlige del af Østholsten frem mod Femern Bælt-forbindelsen.

I erhvervsparken Hansebelt er 106.000 kvadratmeter jord i øjeblikket disponibel, men EGOH forventer, at alt er solgt i løbet af foråret 2026, endnu før området overhoved er færdigudviklet, og derfor siger direktør Jens Meyer, EGOH til Lübecker Nachrichten:

”Vi bliver nødt til at skaffe flere arealer.”

Læs også

Nordtyske virksomheder rækker ud mod Danmark