Storstrømsbroen

Med en placering på havbunden med få centimeters nøjagtighed står den nye Storstrømsbros vartegn nu færdig.

Den 102 meter høje pylon med en vægt på cirka 32.000 tons en spektakulær konstruktion, der hviler på et 34 x 42 meter stort fundament med en vægt på 12.000 tons, oplyser Vejdirektoratet.

Pylonen har en vigtig funktion.

Den nye Storstrømsbro med de to gennemsejlingsåbninger er nemlig en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket er hængt op i én pylon. I begge sider af pylonen skal der således fastgøres 18 kabler såkaldte stag, som skal bære de 160 meter lange gennemsejlingsfag tættest på pylonen.

Nu kan broens stag monteres
”Normalt taler vi om store milepæle. I det her tilfælde kan man måske sige, at det er en høj milepæl, for pylonen har en højde på 102 meter målt fra vandoverfladen. Pylonen er helt særlig, for den er blevet støbt in situ i midten af Storstrømmen, så det har krævet masser af planlægning at kunne støbe ude på vandet og i højden. Det er fantastisk, at broens pylon nu er støbt færdig, og entreprenøren, SBJV, kan begynde at montere broens stag,” siger projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet.

Den 102 meter høje pylon er modsat broens øvrige bropiller støbt ’in situ’, dvs. støbt på stedet.

Indtil skråstagene er monteret bliver de to gennemsejlingsfag understøttet af midlertidige brosøjler på begge sider af pylonen. Understøtningerne bliver fjernet, når gennemsejlingsfagene bliver båret af pylonen.

Den nye bro får en gennemsejlingshøjde på 26 meter som den eksisterende Storstrømsbro og Farøbroen.

På Falster skal vejen, der fører frem til den nye Storstrømsbro, tilsluttes i en ny rundkørsel på Gåbensevej i stedet for den nuværende Gåbensevej/Storstrømsvej/Orehoved Langgade.

Rundkørslen er anlagt, oplyser Vejdirektoratet, og nu er benet mod Storstrømsvej blevet asfalteret og klar til trafik. Rabatterne er også færdiggjort, striberne er malet, og der er sat skilte op.

Det betyder, at trafikken nu kan lægges tilbage – ikke til den gamle rundkørsel, men til den nye ved siden af, og trafikanterne kan igen dreje af mod Storstrømsvej. Den nuværende trafikomlægning er derfor ophævet fra onsdag 17. juli 2024.

Den gamle rundkørsel på Gåbensevej bliver fjernet omkring et år efter åbning af den nye Storstrømsbro.

Transportministeriet vil nu undersøge mulighederne for at genbruge den gamle Storstrømsbro, der er dømt til nedrivning i 2027.
En række lokale forslag til delvis udnyttelse af den gamle bro er i spil til eksempelvis kystsikring eller kunst.

De kommende undersøgelser skal bl.a. afdække miljøforhold og muligheder for at genbruge materialerne fra den gamle bro. Undersøgelserne, opdatering af lovgrundlaget og inddragelse af lokale borgere ventes at tage op til to år og kan derfor være gennemført inden den nye bro er færdig, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Lokalt vartegn gennem 90 år
”Lokalt er der udtrykt ønsker om, hvordan dele af den gamle bro kan leve videre. Storstrømsbroen har i næsten 90 år været et lokalt vartegn, og jeg forstår godt ønsket om at bruge og bevare dele af den gamle bro. Derfor undersøger vi nu de forskellige muligheder, der er for at genbruge bropiller og byggematerialer,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Blandt ideerne til genanvendelse af den gamle bro nævner Transportministeriet forslaget om at bruge brosoklerne som base for et kunstværk med 12-14 meter høje skulpturer, to mænd og to kvinder, som det skal være muligt at sejle ud til og klatre op på.

Guldborgsund-forslag om kystsikring
Guldborgsund Kommunes borgmester, Simon Hansen, udtaler:
” Jeg er glad for, at transportministeren rækker ud og inviterer til et samarbejde om at genbruge dele af Storstrømsbroen i lokalområdet. Vi har drøftet nogle foreløbige ideer med ministeren, herunder byggeri af kunstige rev til gavn for dyreliv og turisme, eller som kystbeskyttelse langs nogle af vores udsatte kyster. Kystbeskyttelse er særlig relevant for os i Guldborgsund, da vi har over 300 kilometer kystlinje, og da flere af vores kyster, havne og veje tæt på kysterne blev meget hårdt ramt af efterårets og vinterens storme. Der kan også være andre gode ideer, som jeg glæder mig til at drøfte med ministeren.”

Kunst, klatring, badning eller noget helt fjerde
Vordingborg Kommunes borgmester, Mikael Smed, udtaler:
” Vi er meget åbne over for muligheden for at genbruge dele af den gamle Storstrømsbro til gavn for havmiljøet og dyrelivet i Storstrømmen eller til kystbeskyttelsesprojekter langs vores udsatte kyster. Vi har under vores møde med ministeren blandt andet drøftet etablering af et stenrev, som en mulighed for at give de gamle broelementer nyt liv på en meningsfuld måde til glæde for marinbiologien og undervandsturisme. Det er positivt, at ministeren flere gange påpegede, at der ikke vil være kommunale udgifter forbundet med nedrivningen og den fremadrettede brug af broelementerne. Så om kystnære bropiller kan bruges til kunst, klatring, badning eller noget helt fjerde bliver en spændende lokal dialog. Derfor ser vi frem til at fortsætte en god dialog med ministeren og borgerne, når miljøforholdene og mulighederne for at genbruge bromaterialerne er afdækket.

Fakta om den gamle Storstrømsbro
Den gamle Storstrømsbro er 3,2 kilometer lang. Den består af 50 fag, 49 bropiller og fundamenter.
Den er bygget af cirka 265.000 tons beton og 20.000 tons stål.
Den gamle Storstrømsbro blev indviet 26. september 1937. Storstrømsbroen var i næsten 30 år den længste bro i Europa, og den forblev den længste vej- og jernbanebro indtil Storebæltsforbindelsens Vestbro blev færdig.

Vejdirektoratet udbyder nu anlæggelsen af en 350 meter lang og tre meter høj støjskærm på Storstrømsvej i Orehoved som en del af tilslutningen til den nye Storstrømsbro.
Udbuddet er specielt, da entreprenørerne kan byde på tre forskellige typer støjskærm:

• En traditionel støjskærm udført med stålbøjler og kassetter af mineraluld
• En støjskærm af gabioner, og
• En støjskærm af kalkstabiliseret lerjord

Vejdirektoratet anfører om sidstnævnte mulighed, at når lerjord stabiliseres med nogle få procent kalk, får jorden en større styrke, samtidig med at den bliver vandafvisende.

Helt ny og spændende løsning
”Vejdirektoratet udbyder som de første i Danmark – og formentlig i verden – en støjskærm udført af kalkstabiliseret lerjord. Løsningen er således helt ny og spændende og kan være en måde, hvorpå vi kan udnytte vores ressourcer bedre. En traditionel støjskærm er udført i både dyre og klimabelastende materialer som stål, aluminium, beton, mineraluld og kunststof. Kan vi bruge vores overskudsjord, som nu er et affaldsprodukt, og anvende det som en ressource, er det rigtig positivt i forhold til klima, miljø og økonomi. Vi har masser af jord, og det er godt at bygge med. I Danmark ”producerer” vi årligt mere end 15 millioner tons udgravet jord fra byggerier og andet som potentielt kan anvendes som byggemateriale, så potentialet er stort,” siger projektchef i Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.

Håber på interesse for det nye
Overskudsjord kan også bruges i støjskærme af gabioner, oplyser Vejdirektoratet.
De kan fyldes med diverse materialer og vil på Storstrømsprojektet skulle fyldes med jord. Gabioner bruges blandt andet i Tyskland.
”Vi håber, at så mange entreprenører som muligt har lyst til at byde på støjskærmen og håber også meget, at der i markedet er en lyst til og interesse for at bruge nye materialer som jord til støjskærmen. Med udbuddet her har vi taget hul på det, der kunne blive en af fremtidens støjskærmsløsninger med mere bæredygtige materialer,” siger Niels Gottlieb.

Bredt samarbejde med støjskærms-projektet
Støjskærmen i Storstrømsprojektet er udsprunget af et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, DTU, entreprenørfirmaet Holbøll, ressourcecenteret Remco og THI Dencker Arkitekter om udvikling af støjskærme ved anvendelse af lerjord.

Yderligere information
Den nye støjskærm i forbindelse med den nye Storstrømsbro er udbudt 10. juni.
Udbuddet er offentliggjort på Vejdirektoratets udbudsportal. 

17. januar 2024 -

Tirsdag 16. januar markerede endnu en milepæl i byggeriet af den nye Storstrømsbro, da broen blev landfast fra både Masnedø og Falster.
”Nu er hullet mellem brodæk på land og over vand lukket, og vi har en landfastbro på begge sider af Storstrømmen. Det er en rigtig god start på det nye år. Når brodelene er landfaste, bliver det meget nemmere at transportere materialer og værktøj ud til arbejdsstederne. Fremover kan entreprenøren køre det til arbejdsstedet uden at være afhængig af en båd, så anlægsarbejdet bliver både nemmere og hurtigere,” siger projektchef Niels Gottlieb, Vejdirektoratet.

Nærmer sig pylonen midt i Storstrømmen
Siden oktober 2023 har broen været landfast med Falster, og broen bliver hele tiden længere og nærmer sig pylonen i midten af Storstrømmen.
”Efter nytår blev broelement 10-11S hejst op på Falstersiden, så vi har fået to nye broelementer op i første halvdel af januar. Det kan jeg kun være godt tilfreds med,” siger Niels Gottlieb.
Den nye Storstrømsbro åbner for biltrafik i 2025 og for togtrafik i 2027.