Tysk erhvervsliv ønsker handling

20. mar 2018

Lokation

Danmark
DK

Den danske beslutning om allerede i år at gå i gang med anlægsarbejder til Femern Bælt tunnelen for 400 mio. kr. fører nu til krav fra tysk erhvervsliv om, at der også skrues op for aktiviteterne i Tyskland.

Bernd Jorkisch, der er formand for Hasebelt-Initiativkreise, betegner det som et stærkt signal fra Danmark.

”Vores nabo lader ingen tvivl tilbage om, at de står fuldt og helt bag dette projekt, der tegner fremtidens europæiske akse,” siger han til Lübecker Nachrichten.

Handling bag ordene
Også Thilo Gollan, formand for Wirtschaftsbeirat Ostholstein under IHK Lübeck ønsker handling.

I forbindelse med Schleswig-Holsteins officielle opbakning til Femern-projektet skete en organisatorisk optimering i trafikministeriet, men det har ikke ført til reelle tiltag, mener han.

”Nu er det tid at sætte handlinger bag ordene,” siger Thilo Gollan til Lübecker Nachrichten.

 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket