Lolland håber på en varig fremtid for tunnel-fabrikken i Rødbyhavn. Luftfoto: Femern A/S

Erhvervsudvikling i kølvandet på Femern-byggeriet og de gunstige vilkår for udviklingen af et grønt erhvervsliv står centralt i den plan- og udviklingsstrategi, Lolland Kommune nu sender i offentlig høring. 

Især vækstsporet har en fremtrædende plads i planen, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

"Udsigterne for Lolland Kommune har aldrig været bedre. Den usikkerhed, der er i verden lige nu med efterdønninger af pandemi og krig i Europa, rammer ikke Lolland så hårdt. Med Femernbyggeriet og en grøn omstilling, der for alvor er kommet på den nationale dagsorden, er vi tværtimod på vej ind i en exceptionel erhvervsudvikling,” siger Holger Schou Rasmussen.

Strategiske investeringer
”Vi har aldrig troet, at udvikling kommer af sig selv. Det gør vi heller ikke nu. Men vi tror på, at de strategiske investeringer, som Lolland Kommune har foretaget gennem en lang årrække, gør os i stand til at gribe de muligheder, der byder sig, og omsætte dem til varige arbejdspladser og sund bosætning på Lolland,” siger Holger Schou Rasmussen.

Yderligere information
Se hele ”Plan- og Udviklingsstrategi 2023-2033 - Fra mulighed til virkelighed” her