Konferencen Fehmarbelt Days afvikles 31. maj som en virtuel konference, der streames fra feriecenteret Weissenhäuser Strand i Østholsten.

Konferencen henvender sig til erhvervslivet, organisationer, forskningsmiljøet, politikere og NGO´ere samt til offentligheden i Femern Bælt Regionen generelt.

Fokus på fremtiden
Fehmarnbelt Days ´21 har fokus på fremtidsorientering og nye måder at tænke på.

”Vi er alle ivrige efter at lære om nye impulser, der kan skabe attraktive omstillingsprocesser,” hedder det i velkomsten til konferencen.  

Overordnet set har Fehmarnbelt Days som formål at medvirke til at skabe vækst i Femern Bælt-regionen gennem udveksling af ideer og erfaringer og styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde.

Betydelige fokusområder
Siden 2012 har Fehmarnbelt Days haft fokus på nøgleområder som infrastruktur, turisme, business, arbejdsmarked, transport og logistik samt uddannelse og forskning med udgangspunkt i en geografi, der strækker sig fra det sydlige Sverige til det nordlige Tyskland.

Bag Fehmarnbelt Days står:

Entwicklungsgesellschaft Ostholstein (EGOH), Fehmarnbelt Business Council (FBBC), Fehmarnbelt Committee (FBC), Femern A/S, Industrie und Handelskammer (IHK) zu Lübeck, Kreis Ostholstein, Ministerium für Justiz, Europa und Verbraucherschutz des Landes Schleswig-Holstein, Region Sjælland og STRING.

Yderligere information
Fehmarnbelt Days hjemmeside