Dansk-tysk minister- møde i Rødbyhavn

23. aug 2017

Lokation

Danmark
DK

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen mødes med sin kollega i Slesvig-Holsten, delstatsminister for økonomi, transport, beskæftigelse, teknologi og turisme, Dr. Bernd Buchholz.

Mødet finder sted i Rødbyhavn fredag 25. august, hvor de to ministre vil på mødet drøfte en række sager af fælles interesse. Det gælder ikke mindst den faste forbindelse over Femern Bælt.

De to ministre skal i Rødbyhavn besigtige en del af det område, hvor den kommende tunnelelementfabrik skal ligge, og hvor den kommende Femern Bælt-forbindelse føres i land.

Positive Femern-meldinger
Dr. Bernd Buchholz er transportminister i den nye regering i Slesvig-Holsten med CDU, FDP og De Grønne, der blev resultatet af delstatsvalget 8. maj i år.

Regeringen meldte fra starten klart positivt ud i forhold til Femern Bælt-forbindelsen.

Dr. Bernd Buchholz lovede bl.a. ”en mere smidig håndtering af milliardprojektet, så forbindelsen har chancen for at overholde tidsplanen og stå fuldt funktionsdygtig i 2028.”

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Se videoer om vores aktiviteter og resultater her. Eller find os på youtube eller facebook, hvor du får videoerne, når vi har lagt dem ud.