23. maj 2023:

Danske, tyske, svenske og norske politikere, erhvervsfolk, forskere m.v. mødes 12. juni i Rødbyhavn til en konference om fremtidens grønne muligheder i Femern Bælt Regionen, der får nyt perspektiv med den kommende faste Femern Bælt-forbindelse.

Konferencen afvikles som et led i Fehmarnbelt Days 2023 og har overskriften ”Unlocking the Green Potential of a Unified North”.

Indlæg, paneldebatter og networking
Konferencen, der afvikles på engelsk, byder på indlæg, paneldebatter og mulighed for networking.

Lykke Friis er konferencens moderator, og hun får på scenen selskab af sveriges tidligere statsminister Fredrik Reinfeldt samt regionsrådsformand Heino Knudsen, Region Sjælland, minister for økonomi, transport, arbejdsmarked, teknologi og turisme, Claus Ruhe Madsen, Schleswig-Holstein, formanden for Fehmarnbelt Business Council, Dr. Arno Probst, divisionsdirektør i OECD, Karen Maguire, minister for landbrug, Europa og forbrugerbeskyttelse, Werner Schwarz, Schleswig-Holstein, CEO i Green2X, Mikkel Kiil og Group Senior Vice President i Vestas Wind Systems Denmark, Morten Dyrholm.

Building the Greater Fehmarn Region
Konferenceprogrammet byder bl.a. på paneldebatter og workshop med disse overskrifter:

  • Mechanisms and game changers in a thriving cross border region
  • Building the Greater Fehmarn Region: Opportunities and actions
  • Interconnected and green entrepreneurship & innovation in the megaregion
  • A call to action for a connected megaregion for a clean, green economy

Tilmelding og information
Tilmelding til konferencen, der er gratis og foregår i tidsrummet 9.30-16.15, kan ske på konferencens hjemmeside 

Fakta
Fehmarnbelt Days 2023 arrangeres i et samarbejde mellem Lolland Kommune, Fehmarnbelt Business Council, Femern A/S, STRING, Fehmarnbelt Committee, Schleswig-Holstein Minister of Agriculture, Rural Areas, European Affairs and Consumer Protection og Region Sjælland.