Dansk-tysk erhvervskonference i Lübeck

02. jul 2018

Lokation

Danmark
DK

Under overskriften ”Fremtidens Femern Bælt-region i en digital tidsalder” afvikles en dansk-tysk erhvervskonference 21. juli i Lübeck.

Konferencen finder sted i forbindelse med fodboldturneringen Belt-Cup, der i år spilles for første gang 21. og 22. juli.

Arrangører er Business LF, Femern Belt Development, Dansk-Tysk Handelskammer, HanseBelt e.V. og IHK Lübeck.

Det moderne menneske
Konferencen finder sted 21. juli kl. 10 til 12 på Stadion Lohmühle, Bei der Lohmühle 13, 23554 Lübeck.

Muligheder for danske virksomheder
”Erhvervskonferencen byder på en god mulighed for danske erhvervsledere til at møde tyske kolleger og mulige fremtidige samarbejdspartnere. Det er vigtigt frem til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen sættes i gang, at erhvervslivet forbereder sig bedst muligt og undersøger de muligheder, der byder sig til for den enkelte virksomhed. Her kan et samarbejde med en tysk virksomhed måske være en oplagt mulighed for nogle, siger direktør Mikkel Wesselhoff, Business LF.

Konferencens program:
Efter velkomst af formanden for HanseBelt e.V. , Bernd Jorkisch, holder direktør Theo Weirich, wilhelm.tel GmbH en indlæg med titlen ”Fra  Homo sapiens til Homo commenicus digitalis – videreudvikling af det moderne menneske.”

Digitale danskere
Senior Vice President Networks Michael Fränke, TDC Group beretter om praktiske erfaringer fra Danmark, og direktør Reiner Perau, Tysk-Dansk Handelskammer taler under overskriften ”Digitale danskere viser, hvordan det fungerer.”

Paneldebat om regionen
Erhvervskonferencen sluttes med en paneldebat med emnet ”Hvordan skal vi i fællesskab etablere den internationale Femern Bælt Region.”

Paneldeltagerne er:

Direktør Theo Weirich, wilhelm.tel GmbH
Senior Vice President Networks Michael Fränke, TDC Group
Direktør Reiner Perau, Tysk-Dansk Handelskammer
Direktør Lars Schöning, IHK zu Lübeck
Direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development
Senior Director Sven Heinsen, Rambol Management Consulting.

Belt-Cup fløjtes i gang
Efter konferencen – kl. 12.30 spilles første kamp i Belt-Cup.

Alle er velkomne til erhvervskonferencen, tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til Femern Belt Development, tlf. 5467 6140.

Se program for erhvervskonferencen:

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket