Betydelig tysk Femern-interesse

29. maj 2018

Lokation

Danmark
DK

Teknisk direktør Henrik Christensen, Femern A/S orienterede på Peberholm den tyske delegation om Øresundsforbindelsen. Foto: Femern Belt Development

Den stigende tyske interesse for betydningen af Femern-forbindelsen blev yderligere understreget på Fehmarnbelt Days i Malmø.

Den sydsvenske by dannede 28. og 29. maj rammen om den tredje udgave af den svensk-dansk-tyske konference.

Omkring 600 erhvervsfolk, politikere og andre med interesse for det grænseoverskridende samarbejde lyttede til indlæg og debatterede fælles anliggender indenfor infrastruktur, erhvervsforhold, bæredygtighed, innovation, uddannelse og forskning, turisme m.v.

”Fehmarnbelt Days understregede den stigende tyske interesse for Femern Bælt-forbindelsen og for et meget tættere svensk-dansk-tysk samarbejde omkring udviklingen af Femern Bælt regionen. Det er en region, som har alle muligheder for at udvikle sig til en af de mest betydende regioner i Europa. Jeg vil arbejde virkelig hårdt for at medvirke til at realiserede mulighederne, og står det til mig, udvikler vi regionen som verdens førende på grøn teknologi med de muligheder, der ligger for verdensomspændende eksport,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen, formand for Femern Belt Development og næstformand i Femern Bælt Komitéen.

Tyskerne er imponerede
Femern Bælt Komitéen og Fehmarnbelt Business Council var i forbindelse med Fehmarnbelt Days værter for en delegation af 80 politikere og erhvervsfolk fra Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Hamborg, heriblandt Slesvig-Holstens transportminister, Bernd Buchholz.

Undervejs til Malmø besigtigede delegationen Køge og den igangværende udvidelse af havnen samt Skandinavisk Transportcenter, ligesom der blev gjort holdt på Peberholm og Øresundsbroen.

”Det er imponerende at se hvor mange projekter, danskerne i øjeblikket er i gang med som en udløber af den kommende Femern Bælt-forbindelse. På det punkt er vi virkelig bagud i Tyskland,” siger Bernd Buchholz.

 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket