Brødtekst

Femern Belt Development vil give danske virksomheder det bedste udgangspunkt for at være en del af Femern Bælt projektet.

Derfor udvikler vi løbende en række initiativer og projekter med det formål at fremme forretnings- og beskæftigelsesmuligheder for lokale og regionale virksomheder i relation til Femern Bælt-projektet.

Vi har et tæt samarbejde med Erhvervshus Sjælland, Business Lolland-Falster, erhvervsråd, erhvervsskoler- og erhvervsakademier, jobcentre m.v.

Se vores samarbejdspartnere her  

Aktuelle projekter:

  • Femern-forbindelsen som vækstdriver. Projektet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og kan optage 40 virksomheder fra både bygge- og anlægsbranchen samt servicebranchen. Formålet er at udnytte Femern Bælt-projektets kæmpemæssige potentiale for vækst og øget international konkurrenceevne i små- og mellemstore danske virksomheder. 
  • Femern Change Zealand. Formålet med projektet er at udvikle konkurrencedygtige virksomheder inden for bygge/anlæg, service og industri, der kan indgå som underleverandører i selve anlæggelsen af Femernforbindelsen samt at medvirke til udvikling af det øvrige erhvervsliv langs Femern korridoren fra Rødbyhavn til Greve. 
  • Fehmarn Link Business Conference

Yderligere information

camilla-nordstrøm-femern-belt-development

Communication and Social Media Consultant Camilla Nordstrøm, phone +45 2972 3024 E-mail: camilla@femern.info

Camilla har en sundhedsvidenskabelig baggrund som nu suppleres med en Master i Professionel Kommunikation. Camillas baggrund har givet hende stærke kompetencer inden for struktur og koordinering og stor praktisk erfaring inden for kommunikation. Kompetencer som nu udnyttes til event-koordinering og –afvikling samt kommunikation og branding. Camilla arbejder bl.a. med følgende opgaver:

Drift og support af bl.a. Femern Belt Marketplace, Femern Belt Housing & Facilities. Planlægning og afholdelse af erhvervsrettede events. Kommunikation intern/ekstern inkl. SoMe. Projektassistance.