Brødtekst

Hos Femern Belt Development kan du som virksomhed få rådgivning om, hvordan du kan blive leverandør til Femern Bælt projektet.

Vi yder rådgivning indenfor forretningsmuligheder, virksomhedssamarbejder, netværksdannelse i konsortier, arbejdsmarked og etablering af din virksomhed i lokalområdet på Sydlolland.

Femern projektet er enormt – og komplekst. Vi har i Femern Belt Development arbejdet med projektet igennem mere end 10 år og har derfor opbygget en masse relationer på kryds og tværs i projektet. Derfor har vi mulighed for at hjælpe din virksomhed med råd og vejledning om, hvordan du bedst muligt kommer i kontakt med de store konsortier – eller hvordan du kommer i kontakt med danske og udenlandske underleverandører.

Hvis vi ikke selv har den specialviden der skal til, kan vi hjælpe dig med at få kontakt til de øvrige erhvervsfremmeaktører i Region Sjælland, som kan rådgive dig bedst og hurtigst: Business Lolland-Falster, Erhvervshus Sjælland, Copenhagen Capacity, DTU-Innovation og mange flere.

På portalen Femern Belt Marketplace kan du registrere dig i en database for leverandører til Femern-projektet. Her er mulighed for at finde samarbejdspartnere blandt virksomheder, der har et stort engagement i Femern-projektet.

KEY BUSINESS RELATIONS:

Vores kernekompetence er at vise dig den korteste vej til den information du behøver- eller til den person du gerne vil tale med.

Yderligere information:

stig-rømer-winther-femern-belt-development

Managing Director Stig Rømer Winther, e-mail: stig@femern.info, tlf. +45 2819 82289

Stig har mere end 30 års erfaring på ledelsesniveau inden for turist- og forretningsudvikling. Han har bred erfaring inden for internationalt samarbejde og har været bestyrelsesmedlem inden for turistindustrien, krydstogtsindustrien, flyindustrien, bilindustrien samt andre grene/sektorer.

Stig har arbejdet med Femern Belt-projektet siden marts 2008 og har gennem de seneste 13 år opbygget et stort netværk blandt centrale interessenter i Danmark og Slesvig-Holsten.