Job hos os

Lokation

Danmark
DK

Femern Belt Development søger en erfaren projektleder

Vi søger en udviklingsorienteret projektleder, der kan lide at jonglere med flere bolde på én og samme tid. Du skal være flittig og kunne lide at arbejde i en mindre organisation, hvor vi hver dag har nye spændende udfordringer.

Femern Belt Development arbejder med en række udviklingsopgaver, der knytter sig til Femern Bælt projektet – Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Vi arbejder tæt sammen med en lang række private, halvoffentlige og offentlige virksomheder og organisationer i både Danmark og Tyskland. Vi fungerer som videncenter og udviklingsselskab i relation til at skabe nye jobs og udvikling i den sydlige del af Region Sjælland, som følge af de kommende års store anlægsprojekter: Femern Bælt-forbindelsen, byggeriet af den nye Storstrømsbro samt anlæggelsen af den nye jernbane fra Ringsted til Rødbyhavn.

Din profil:

Vi søger en alsidig medarbejder, der kan løse mange slags opgaver.

  • Du har erfaring med at styre større og mindre projekter, hvor der ofte er mange forskellige samarbejdspartnere med forskellige mål.
  • Du har erfaring med mødeledelse – og kan holde oplæg/foredrag for større forsamlinger.
  • Du arbejder struktureret, trives med både at arbejde selvstændigt og i små teams – og kan holde overblikket.
  • Du er iderig, du kan omsætte egne og andres ideer til nye, konkrete initiativer til gavn for udviklingen af Region Sjælland.
  • Du har flair for sprog og behersker engelsk i tale og skrift på højt niveau, samtidig med at du har et godt kendskab til tysk.
  • Du er god til at kommunikere i skrift og tale og kan udarbejde små analyser, rapporter og notater til brug i det daglige arbejde.
  • Du er flittig, i besiddelse af et godt humør og har en høj stresstærskel.
  • Du er måske akademiker, måske en administrativ tusindkunstner – men du arbejder systematisk og omhyggeligt med dine arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel, har egen bil – og kan rejse op til ca. 30 dage om året.
  • Du er effektiv – og handlingsorienteret.

 

Vi tilbyder dig:

Et udfordrende arbejde, hvor du vil få brug for alle dine intellektuelle og praktiske færdigheder – hver dag. Alle medarbejdere har en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge deres daglige arbejde – under ansvar for deadlines og samarbejdet med de øvrige kolleger.

Dine arbejdsopgaver vil variere meget, men vil bl.a. omfatte:

  • Planlægning og gennemførelse af større og mindre events.
  • Udvikling af virksomhedsrettede initiativer/projekter, der kan medvirke til at skabe vækst og udvikling regionalt og lokalt.
  • Udvikling af samarbejdsflader mellem danske og tyske virksomheder i Femern Bælt-regionen.
  • Samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører i Region Sjælland, kommuner og faglige organisationer
  • Lave kaffe og hente basser, når det er nødvendigt, eller når der er noget, du synes, vi skal fejre.

Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdspladsen er på havnen i Rødbyhavn. Der er mulighed for hjemmearbejde, hvis der lejlighedsvis er behov for det. Vi lægger vægt på, at du hele tiden er parat til at lære nyt og efteruddanne dig.

Vi tilbyder en relevant løn baseret på dine kvalifikationer og de erfaringer, du bringer med dig.

Ansættelse: Hurtigst muligt, dog senest pr. 01. april 2018.

Vi beder alle ansøgere om at orientere sig grundigt på vores hjemmeside www.femern.info

Såfremt der er konkrete spørgsmål til stillingen, kan disse rettes til Jesper Bille på tlf. 4025 1093 eller Stig Rømer Winther på tlf. 2819 8228 (men ring helst til Jesper – han er flinkest!).

Kort ansøgning på dansk eller engelsk på max. en A4-side – bilagt CV på en A4-side indsendes senest den 25. januar 2018 pr. mail til: pernille@femern.info.

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development søger en erfaren projektleder