Tilbud om skræddersyede delegations-besøg

29. apr 2016
EASJ-studerende besøger udsigtsplatformen ved Rødbyhavn

EASJ-studerende besøger udsigtsplatformen ved Rødbyhavn

Femern Belt Development tilbyder delegationer fra ind- og udland, studerende og andre gæster skræddersyede programmer i forbindelse med besøg ved Femern-forbindelsen og de fremskudte anlægsopgaver.

På en blæsende solskinsdag i slutningen af april havde vi besøg fra studerende fra uddannelsen: PBA i Innovation & Entrepreneurship, Erhvervsakademi Sjælland (EASJ Næstved)

Projektleder Jesper Bille, Femern Belt Development gav en kop kaffe på Råhavegård, fortalte om det store projekt og blev overvældet af mange gode spørgsmål fra de studerende.

Nogle af de besøgende, som går på 2. semester har fortalt om deres oplevelser:

Vækst og forandringsledelse
”Vores besøg hos Femern Bælt Development var særligt interessant set i forhold til fagene vækst og forandringsledelse på vores studie,” siger Anna Nyborg Mortensen.

De er parate
”Det var givtigt at komme på “rundvisningen” i området. Der fornemmede man virkelig, hvor parate de er til GO,” siger Birgit Børsting.

Fra idé til virkelighed
”Vores uddannelse handler meget om at komme fra idé til virkelighed - og skabe værdi. Når jeg ser så enormt et projekt som Fehmern Bælt, ser jeg delelementerne i uddannelsen anvendt i praksis, og det var enormt spændende. Det er jo et ENORMT projekt, en opgave, som skal planlægges minutiøst, samtidig med at hele organisationen skal være fleksibel for at få alle interessenter til at fungere sammen! Jeg tror, at flere af os hver især har tænkt på områder, vi kunne tænke os at varetage i sådan en proces. Vores uddannelse når jo rundt om utroligt mange aspekter, der alle drejer sig om at bringe den centrale ide sikkert i mål,”  siger Helene Rye.

Yderligere information
Kunne du også tænke dig at besøge Femern Bælt-projektet eller andre spændende steder i Region Sjælland, så find mere information her

 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket