Indledning på en ny grøn vækstkorridor i Europa

08. jun 2016

Svend Erik Hovmand åbner og byder velkommen. Foto: Søren Madsen

Velkomsttale ved åbningen af Fehmarn Link Business Conference af formanden for Femern Belt Development, tidligere minister Svend Erik Hovmand.

Ladys and Gentlemen, Meine Damen und Herren, Kære  tilhørere !

Dette er en historisk dag.

Nu er der endelig skrevet kontrakt om Femern-projektet mellem Danmark og Tyskland

Og selv om vi ikke kan sige med sikkerhed, hvornår spaden sættes i jorden, så ved vi nu, at der er realiteter bag:
Om få år vil  byggeriet af Verdens største sænketunnel være i gang.

Og allerede nu er det store jernbaneprojekt, der skal  føre de hurtige tog fra Femern til København, sat på skinner.

Det er indledningen på en ny, grøn vækstakse i Nordeuropa mellem Kontinentet og Skandinavien, hvor vi undgår omvejskørsel og sparer masser af tid og energi.  

På vegne af Femern Belt Development og  partnerne bag konferencen er det mig derfor en stor glæde at kunne byde  alle velkommen.

Velkommen  til dette internationale arrangement,  hvor vi samler konsortier, bygherrer og interesserede underleverandører.

Betydelig interesse
Den store deltagelse på konferencen i dag med 350 personer og 55 business-stande vidner om den betydelige interesse, der er hos både tyske og danske virksomheder for de store bygge- og anlægsprojekter - og behovet for konstant at være opdateret.

Og det er netop, hvad vi tilstræber med konferencen i dag: At give deltagerne de nyeste informationer om projekterne og endvidere muligheden for at møde repræsentanter fra bygherrerne og fra konsortierne samt at træffe mulige samarbejdspartnere.

I Femern Belt Development har vi sammen  med en række partnere  gennem de sidste 5-6 år gennemført en opkvalificering af arbejdsstyrken og forberedt flere hundrede  virksomheder på disse store opgaver.
Ja, faktisk har vi  i  årevis  ventet på denne dag, hvor konsortier og underleverandører får lejlighed til for første gang at mødes.

Nu er det endelig lykkedes.

Og med ønsket om  at I hver især får en spændendende og udbytterig dag, erklærer jeg hermed den første Fehmarn Link Business Conference for åbnet.

Rigtig hjertelig velkommen !

 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket