Fehmarn Link Business Conference 2017 afholdes 30. maj

08. dec 2016

Lokation

Danmark
DK

Fehmarn Link Business Conference 2017 finder sted 30. maj. Som det var tilfældet med 2016-udgaven, som var den første, holdes FLBC17 i Factory Lodge i Holeby på Lolland, men nu i en større udgave.

”2017-udgaven vokser i takt med, at vi har konstateret en stigende interesse for konferencen, ikke mindst fra udenlandske ambassader og virksomheder,” siger direktør Stig Rømer Winther, Femern Belt Development.

Antallet af deltagere, der i år var omkring 350, øges, så der i 2017 bliver plads til 500 deltagere.

Femern Belt Development står som arrangør i samarbejde med en række partnere.

FLBC vil også i 2017-udgaven have fokus på de forretningsmuligheder, der rummes i de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark – den nye Storstrømsbro, Femern Bælt-forbindelsen og udbygningen af jernbanenettet på begge sider af Femern Bælt.

”Derudover vil vi på konferencen i 2017 specielt lægge vægt på networking og matchmaking,” siger Stig Rømer Winther.

Antallet af stande fordobles, så der bliver plads til 80 på FLBC17.

Konferencetilmelding og reservation af stande bliver åbnet på konferencens hjemmeside 1. marts 2017 – men réserver allerede nu datoen 30. maj 2017.

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket