Beltoffen går i offensiven i tysk kampagne

16. aug 2016

Den tyske forening Beltoffen, der blev etableret i februar i år som forkæmper for den kommende Femern Bælt-forbindelse, går med en ny kampagne i offensiven for det store tunnel-projekt.

”Alle vil gerne have mobilitet og velstand, men nogle personer er ikke villige til at gøre noget for at opnå dette. Vi ønsker en regional udvikling, som realiseres i form af tunnelen. Desuden er det slet ikke muligt længere at forhindre tunnelen. For det første: Der foreligger allerede en statskontrakt, og for det andet: 10.000 underskrifter eller mere er i Tyskland slet ikke ualmindeligt ved godkendelsen af store infrastrukturprojekter,” siger Beltoffen, der er stiftet på initiativ af borgere og erhvervslivet i Slesvig-Holsten.

Kampagne i Nordtyskland
Beltoffen er et modsvar til Beltretter, der kæmper hårdt for at hindre den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Beltretter får nu modstand fra Beltoffen, der har indledt en informationskampagne i nordtyske aviser samt på foreningens hjemmeside.

I kampagnen fremhæver Beltoffen, at den kommende Femern Bælt forbindelse ikke alene vil øge mobiliteten mellem Danmark og Tyskland, men også vil skabe:

  • En mere attraktiv region at leve i
  • Vækst i erhvervslivet
  • Bedre klima i kraft af mindre foreurening
  • Et boost i turismen
  • Øget nærhed til Europa.

 

Ostholstein i centrum
”Den nye port til Skandinavien åbner snart til gavn for os alle, og med denne skabes der en ny region i midten af Europa. Og vi i Ostholstein – vi er lige i midten af denne nye region,” fastslår Beltoffen.

Læs mere om Beltoffen og kampagnen

 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket