Trafikgrundlag og økonomi for faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt 1990

I rapporten er der foretaget en række analyser med henblik på en vurdering af trafikgrundlaget for eventuelle faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt. Desuden er der gennemført beregninger af rentabiliteten i disse anlæg.

Med de forventninger vedrørende trafikudviklingen, som fremgår af rapporten, vurderes de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt at medføre årlige samfundsøkonomiske fordele i størrelsesordenen 31⁄2 mia. kr. Såfremt investeringerne i hver af de to faste forbindelser svarer til anlægsudgifterne for Storebæltsforbindelsen, vil der være tale om en samfundsøkonomisk real forrentning af disse investeringer på mellem 9 og 10 pct. p.a.

Der er i denne opgørelse ikke taget hensyn til logistikbetonede fordele som lagerbesparelser, forbedret distribution mv. Der er heller ikke taget hensyn til en eventuel fortsat trafikvækst efter åbningen af forbindelserne.

Der skønnes også at være god driftsøkonomi i de faste forbindelser. For vejforbindelserne, der forventes finansieret ved brugerbetalinger fra trafikanterne, skønnes indtægterne at kunne indfri de lån, der finansierer byggeriet, i løbet af en kort årrække efter åbningen af forbindelserne. Beregningerne viser 13 år. Såfremt den økonomiske vækst afdæmpes markant de kommende år, vil trafikudviklingen også blive svagere. Amortisationsperioden holder sig dog inden for en 20-årig tidshorisont.

Der er ved beregningerne forudsat brotakster på niveau med færgetaksterne efter fradrag for bilisternes egne kørselsomkostninger. Endvidere er der forudsat et konstant trafikomfang i årene efter forbindelsernes åbning.

Det kan konstateres, at godstrafikken med færge over Storebælt, Øresund og Femern Bælt i dag er af nogenlunde samme omfang. Såfremt der etableres faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt, vil der være et stort potentiale for overflytning af gods fra færgefarten. Det gælder naturligvis først og fremmest fra færgeruterne i de pågældende trafikkorridorer. Men det gælder også i høj grad fra de konkurrerende ruter uden for korridoren, således færgerne mellem Sverige og Jylland via Kattegat og de direkte færgeforbindelser mellem Sverige og Tyskland.

Hvorvidt en sådan trafikoverflytning rent faktisk vil finde sted afhænger af en række faktorer. Det drejer sig bl.a. om takstrelationerne mellem de faste forbindelser og færgerne. Af særlig betydning er her de svenske statsbaners planer om en intensivering af færgefarten mellem Sydsverige og Tyskland.

For så vidt angår persontrafikken, er udgangssituationen på Øresund og Femern Bælt noget svagere end på Storebælt, når man ser på overførslerne af personbiler og togrejsende. Hvor der på Storebælt dagligt overføres knap 7.000 personbiler, er overførslerne på Øresund og Femern Bælt kun knap 5.000 henholdsvis 3.000 i dag. Banetrafikken er på mellem 1/4 og 1/3 af, hvad der overføres på Storebælt. Potentialet for trafikoverflytning fra Kattegatruterne og de direkte svensk-tyske ruter er betydeligt mindre, fordi den overvejende del af rejserne mellem Sverige og Kontinentet allerede i dag passerer Øresund og Femern Bælt.

Bustrafikken og den såkaldte landgangstrafik er dog væsentlig mere intensiv på Øresund end på Storebælt. Der ligger her et stort potentiale for trafikoverflytning til især kollektive transportmidler på en fast Øresundsforbindelse.

Der er siden 1970'ernes begyndelse foregået en overordentlig kraftig trafikvækst for biler på Femern Bælt. Men også Øresundstrafikken har været i hurtig udvikling. Hvor der mellem Øst- og Vestdanmark skete et fald i færgetrafikken i perioden mellem de to oliekriser, var der tale om vækst i de to andre trafikkorridorer. Der har også været en kraftig vækst i godstransporterne med bane de senere år, mens antallet af togrejsende kun har udviklet sig langsomt.

Trafikudviklingen synes i høj grad at være bestemt af den økonomiske vækst i Sverige, Tyskland og Danmark. Med de udsigter, der tegner sig - ikke mindst for tysk økonomi mv. -imødeses en fortsat hurtig trafikudvikling på Femern Bælt og Øresund. Det gælder såvel person- som godstrafikken.

En hurtig opgang i Femerntrafikken vil på lidt længere sigt kunne opveje det forhold, at det trafikale udgangspunkt, hvad angår personrejser med bil og tog, er forholdsvist svagt sammenholdt med f.eks. Storebælt.

På Øresund må en fast forbindelse påregnes at fremkalde et stort trafikspring for biltrafikken og ikke mindst for persontrafikken med tog. Denne virkning hænger sammen med dels, at lokaltrafikken udgør en relativ stor andel af trafikken. Dels at der er et stort potentiale for større trafikalt samkvem pga. den store koncentration af indbyggere og erhvervsliv på hver side af sundet. På Femern Bælt er fjerntrafikken, herunder transittrafikken, dominerende og befolkningstætheden på hver side af Bæltet væsentligt mindre. Det medfører et mere behersket trafikspring.

Alt i alt må det vurderes, at det vil være et solidt trafikgrundlag for de faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt. Der er tidligere gennemført analyser af trafikgrundlaget og økonomien for faste forbindelser over Øresund og Femern Bælt. Den seneste rapport fra det dansk- svenske udvalg fra 1989 omfatter i lighed med de tidligere rapporter kun en Øresundsforbindelse. Scanlinks analyse fra i år vedrørende en Femernforbindelse inddrager også Øresundsforbindelsen i beregningerne, men er koncentreret om fjerntrafikken. 

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Femern Belt Development har desværre ingen ledige stillinger i øjeblikket