Store muligheder for små og mellemstore virksomheder

Lokation

Danmark
DK

Også små og mellemstore virksomheder får opgaver, når byggeriet af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland går i gang. Projektet er ikke kun for markedets største internationale entreprenører.

Mange nye jobs opstår i bygge- og anlægsbranchen. Men også servicevirksomheder, turismevirksomheder og andre vil stå overfor nye og store muligheder i byggeperioden.

Alene tunnelbyggeriet vil skabe en beskæftigelse på 55.000 mandeår.

Opgaver i udbud
Mange af mulighederne opstår som udbud, når bygherrerne på tunnel-projektet, på den nye Storstrømsbro, vejanlæg og jernbanestrækninger søger leverandører. 

Opgaverne udbydes løbende. Se mere om udbud ved at klikke i menuoversigten.

Erhvervsområder 
Når tunnelen under Femern Bælt er en realitet, vil den binde to stærke metropoler, København/Malmø og Hamborg sammen. 

Nye muligheder for vækst og udvikling opstår, og aksen mellem de to metropoler ventes at blive et trækplaster for virksomheder med et ønske om at etablere sig i det nye, store marked med 19 mio. indbyggere.

En række erhvervsområder er allerede klar til at modtage virksomhederne. Få yderligere information om erhvervsområder ved at klikke i menuoversigten.

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Se videoer om vores aktiviteter og resultater her. Eller find os på youtube eller facebook, hvor du får videoerne, når vi har lagt dem ud.