Det fleksible danske arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er kendt for ”den danske model”, hvor et centralt element er de frivillige aftaler og kollektive overenskomster, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. Et andet karakteristisk element er flexicurity - kombinationen af, at det er let for arbejdsgiverne at afskedige medarbejdere, samtidig med at de ledige har sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau, og endelig trepartssamarbejdet mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og staten.

Jobcentrenes service

Den danske arbejdskraft er karakteriseret ved stor fleksibilitet, høj grad af kreativitet og handlekraft. Opgaven at matche arbejdskraft og virksomheder varetages bl.a. af jobcentre. De danske jobcentre har fokus på jobskabelse, og deres vigtigste opgave er at skaffe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. I Region Sjælland findes 17 jobcentre – du kan finde dem her

Særlige Femern services 
Specielt for beskæftigelses-muligheder i forbindelse med den kommende faste forbindelse under Femern Bælt er skabt to services:

  • Femern Agency 
  • JobFemern

Femern Agency er et ”one-point-of-contact”, der skal sikre rekruttering og opkvalificering af arbejdskraft samt jobrotation. Du finder Femern Agency's hjemmeside her.

3F har åbnet en hjemmeside, JobFemern, hvor arbejdstagere har mulighed for at blive skrevet op til et job på den kommende Femern-forbindelse indenfor seks forskellige brancher. Disse er bygge og anlæg, industri, det offentlige område, det grønne område, transport og privat service. FemernJobs hjemmeside findes her.

HK formidler job indenfor alle HK´s områder og finder det rigtige match mellem arbejdstager og arbejdsgiver via HK JobBørs.

Femern Update udsendes ca. 10 gange om året med information om de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark og udviklingen i Femern Bælt-regionen.

Her kan du se udvalgte møder og arrangementer, som vi eller vores samarbejdspartnere afholder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Det er interessant at følge de store anlægsprojektet på tættere hold. Vi deler gerne vores viden om dem. Se vores besøgspakker og tilbud om foredrag.

Se videoer om vores aktiviteter og resultater her. Eller find os på youtube eller facebook, hvor du får videoerne, når vi har lagt dem ud.