print

Arbejdsmarked

Pres på arbejdsmarkedet

I de kommende år ventes et stort pres på arbejdsmarkedet på Lolland-Falster, ikke mindst på grund af byggeriet af Femern Bælt- forbindelsen. Desuden vil hele den østlige del af Danmark kunne mærke presset, ikke mindst set i lyset af en række store, offentlige byggerier de kommende år:

  • Femern Bælt-forbindelsen
  • Metro Ring, København
  • Statsfængsel på Falster
  • Udbygning af vejnettet
  • Udbygning af jernbanenettet
  • Nye sygehuse
     

Udfordring for arbejdsmarkedet

Bygningen af den faste forbindelse over Femern Bælt vil under etableringen i perioden 2012 til 2018 direkte og indirekte give beskæftigelse til mellem 5.000 og 7.000 mand. Ud over selve byggeriet, vil etableringen afføde en udvikling i området, i serviceområdet, detailhandel, turisme m.v. og derfor skabe mange spændende nye arbejdspladser. 

 

Arbejdsmarkedet i regionen står derfor overfor en række udfordringer:

  • Tiltrækning af arbejdskraft
  • Uddannelse af arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer til bygning af broen
  • Uddannelse af arbejdskraft til perioden efter broens åbning
     

Fokusgruppe

Fonden Femern Belt Development har nedsat en fokusgruppe, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan den tilstrækkelige arbejdskraft med de rette kvalifikationer sikres. Desuden arbejdes der med forslag til uddannelsestiltag, med henblik på at uddanne arbejdskraften til at kunne matche efterspørgelsen fra erhvervslivet.

Fokusgruppen udarbejder bl.a.:

  • Oversigt over brancher, der bliver involveret i brobyggeriet
  • Forslag til rekruttering af den nødvendige arbejdskraft
  • Forslag til uddannelsesaktiviteter