print

Regionens borgmestre til Femern-møde på Råhavegård  (04-03-2010)

[Tilbage til nyheder]


Regionens borgmestre til Femern-møde på Råhavegård

Den 8. marts er alle borgmestre og kommunaldirektører i Region Sjælland inviteret til en grundig orientering om Femern Bælt Projektet på Råhavegård.

 

- Det er nu vi for alvor skal i gang med at sikre at kommunerne i Region Sjælland får størst mulig glæde af de 45 mia. der skal investeres i Femern-projektet. Derfor får borgmestre og kommunaldirektører en grundig indføring i projektet, organisering, tidsplan m.v. siger formanden for Femern Bælt Forum, tidligere minister Svend Erik Hovmand.

 

- Senere følger vi - sammen med DI og de lokale erhvervsråd - op med tilbud om direkte opgradering af interesserede virksomheder. Formålet er, at vi nu satser benhårdt på at få så stor en bid af kagen, som muligt, siger Hovmand.

 

På mødet vil direktør i Femern A/S, Peter Lundhus give en status på Femern-projektet, blandt andet forundersøgelserne på en tunnel vs en bro. Han vil komme ind på, hvilke muligheder projektet giver regionen, kommunerne og erhvervslivet, samt hvilke erfaringer vi kan drage nytte af fra Storebælt og Øresund.

 

Herefter vil koncerndirektør i Region Sjælland, Per Bennetsen komme ind på regionens forventninger til Europas største infrastrukturprojekt, og kommunaldirektør i Lolland Kommune, Thomas Knudsen vil redegøre for, hvordan vi får flest mulige produktionssteder til Region Sjælland.

 

Til sidst vil direktør i Fonden Femern Bælt Development, Stig Rømer Winther redegøre for en fælles strategi for det videre arbejde ”Klar til Femern Bælt 2012”, hvorefter formand for Femern Forum, Svend Erik Hovmand runder dagen af.

 



[Tilbage til nyheder]