print

Femern Bælt Bureau – første informationsarrangement  (12-06-2009)

[Tilbage til nyheder]


Femern Bælt Bureau – første informationsarrangement

Femern Bælt Bureau – første informationsarrangement

Ca. 70 tyske grænsependlere var mødt op i Oldenburg

 

 

Omkring 70 tyske grænsependlere og andre interesserede mødte op i Gewerbezentrum i Oldenburg/H for at høre om temaet „dansk selvangivelse 2008“, som blev præsenteret af Carl Friedrichs fra SKAT Tønder. I tilknytning til oplægget havde de fremmødte grænsependlere mulighed for at få personlig rådgivning af Carl Friedrichs, som fik assistance af hans kollegaer Bodil Larsen og Else Ingerslev fra SKAT Maribo samt af Alexander Röder fra Infocenter Grænse Padborg.

 

De tre medarbejdere i de to Femern Bælt Bureauer (Sibylle Kiemstedt og Nathalie Ard fra Eutin og Heidi Kure Borre fra Holeby) fik med det store deltagerantal bekræftet, at der er et stort behov for både rådgivning og information til grænsependlere i Femern Bælt Regionen. Derudover har det stigende antal af forespørgsler i de to Femern Bælt Bureauer også vist, at for mange tyskere er det danske arbejdsmarked stadigvæk et muligt alternativ til det tyske arbejdsmarked samtidig med et personligt ønske om at søge nye udfordringer.

 

Medarbejderne i de to Femern Bælt Bureauer står til rådighed for rådgivning og information i forhold til grænseoverskridende temaer i Femern Bælt Regionen.

 

På dansk side har Femern Bælt Bureauet åbent i perioden mandag – torsdag kl. 09:00 – 12:00 på tlf. 5467 6143 eller mail heidi@femern.info.

 



[Tilbage til nyheder]