Femern A/S

Femern A/S er det statslige danske selskab, der skal forestå forberedelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.
På vegne af Transportministeriet forestår Femern Bælt A/S de indledende opgaver, der skal forberede realiseringen af kyst-til-kyst forbindelsen.
Femern Bælt A/S er et datterselskab af det danske statsejede Sund & Bælt Holding A/S, der står bag de faste forbindelser over hhv Storebælt og Øresund.
Selskabet skal som bygherre for Femern projektet stå for forberedelse, planlægning, design, opførelse, finansiering, ejerskab samt drift og vedligeholdelse af kyst-til-kyst forbindelsen.
Som eneejer af selskabet – og dermed kyst-til-kyst forbindelsen over Femern Bælt - vil den danske stat stille garanti for de lån, der optages til at finansiere byggeriet af forbindelsen.
Det er på forhånd aftalt, at forbindelsens betalingsanlæg skal ligge i Danmark.
Læs mere om selve byggeriet og forundersøgelserne på Femern A/S' hjemmeside: www.femern.dk